Carl Jacobsens Brevarkiv
1908-03-25
Afsender
Carl Jacobsen
Modtager
Helge Jacobsen
Dokumentindhold
CJ kritiserer Helge for ikke selv at have skrevet, men i stedet gemme sig bag sin forlovede Josephines ryg.
Brevet ender dramatisk, da CJ modtager et telegram, inden han er færdig med at skrive.
Transskription
Onsdag Aften
25-8-8
Min kjære Helge
Hvorfor svarer Du mig ikke selv men kryber bagved Josephine!
Det er Synd at sætte hende op mod mig, hun har ikke vandet i mine Øine ved sit Brev, som ikke paa eet eneste Punct forsvarer hendes Lawyers Contract- ....
Det gjør mig meget ondt for hende og Dig at hun "saw nothing unreasonable in its request".
Det viser at hun mangler Noget af den
Sømmelighedsfølelse, som en uformuende bør have ligeoverfor en formuende, naar de gifte sig med hinanden. Og naar hun siger at hendes Fader "is only doing, what every Britain with any pride and paternal care for his children would wish to do", saa giver jeg ikke en ..... for den pride, som ikke generer sig for at speculere i en Svigersøns Formue saaledes som her er Tilfældet
Saa siger hun " were I only concerned in this matter I should only ask that there might be peace between us.
Men hun og Du er jo "only concerned in this matter.
Hvis hun virkelig elsker Dig for din egen Skyld, hvad jeg endnu gjerne vil beholde Troen paa, saa holder hun op at tale og skrive om disse "money matters som røbe -----
I dette Øieblik modtager jeg Dit Telegram
Jeg er altfor skuffet og bedrøvet over Din Holdningsløshed til, at jeg har Lyst til at skrive mere
Din Fader
Carl Jacobsen
Carlsberg
25-7-8
Nu er alle Sunde lukte for Dig og hende Paa Carlsberg! At det skulde ende saaledes!