Carl Jacobsens Brevarkiv
1911-01-01
Afsender
Carl Jacobsen
Modtager
Camillus Nyrop
Dokumentindhold
Carl Jacobsen fortæller Nyrop to historier om J.C. Jacobsen, bl.a. hvorfor Gl. Carlsberg ikke var brandforsikret.
Transskription
Carlsberg
1-1-11
Kjære Hr Professor Nyrop
2 Smaating ere faldne mig ind, som jeg herved meddeler. Om de kan benyttes maa De alene afgjøre.
Under Krigen 1864 var der dannet et "flyvende Korps" ført af Lieutenant eller Capitaine Aarø "Aarø
s Corps".
Det skulde, efter at Fjenden havde besat Jylland, gjøre Landgang paa Kysterne overraske og forurolige ham eventuelt splitte ham Kræfter. Der blev da ogsaa planlagt et ganske
bestemt og vel udmærket Angreb et Sted paa den sønderjydske Østkyst.
Alt var udmærket, og man ventede sig et rigtigt godt Coup.
Men uheldigviis "fik Fjenden Nys derom" og var jo ikke seen til at sikre sig mod Overraskelsen.
Der blev ikke Noget af Angrebet. Korpset gjorde aldeles ingen Nytte - Fjenden "havde faaet Nys derom ".
En Dag i Krigens Tid, da der var stort Middags Selskab paa Carlsberg og Herrerne, deriblandt jeg, vare samlede ved Cigarerne i min Faders Værelse fortæller
en af dem, som var i nöie Forbindelse med Krigsministeriet som en dyb Hemmelighed, at nu skulde Aarös Korps med det allerførste gjøre Landgang paa det og det Sted som han angav.
Det fortæller den brave Mand i en Kreds af 10-15 Herrer ved et Middagsselskab!
Naturligviis vidste man overalt i Kbhvn at dette "overraskende" Angreb skulde finde Sted - saa det var ikke overraskende at Fjenden fik Nys om det.
Men det characteriserer vor Krigsførelse.
Ved Bryggeriets Brand i 1866 fik min Fader et Tab af c 200000 Kr.; men det var ikke langt fra at han havde været bleven fuldstændig ruineret.
Da Carlsberg var blevet bygget blev det ikke assureret, der byggedes stadig til, men blev stadig ikke assureret. Naar vi talte med min Fader derom sagde han bestandig "Bryggeriet kan ikke brænde".
Det var jo taabeligt - men han sagde det, og det er muligt at han virkelig troede det, i altfald frygtede han ikke Brandfare.
Denne mærkelige Ulyst til at assurere havde imidlertid en anden Grund
3-1-11
II
Det var dengang Skik og Brug at naar en Bygning skulde assureres og taxeres saa indbød man Taxationsmændene til Frokost.
Nu førte min Fader vel et meget gjæstfrit selskabeligt Huus - med hans høit dannede Kreds, men han var altfor aandsaristokratisk til at ville see Mennesker af en anden Samfundsklasse ved sit Bord.
I saa Henseende var hand endog meget ugjæstfri.
Derfor gik Aaarene, og der byggedes ustandseligt
Endelig lykkedes det dog at overvinde Modstanden
og Bryggeriet blev assureret førend det brændte.
Kornmagasinbygningen som blev opført Aaret førend Branden men efter Assurancetagningen af det Øvrige blev naturligviis ikke assureret. Det var et stort Tab, men en Lykke var det at Frokostmodstanden var bleven overvunden thi ellers havde min Fader været ruineret.
Characteristisk var det ogsaa at da min Fader 1859 byggede Svalehuset satte han ikke nogen Brandgavl i mellem dette og Bryggeriet hvilket havde været ganske let
og da jeg talte med ham derom svarede han mig Aah hvis det andet brænder saa kan Svalehuset gjerne brænde med. det var længe førend at Noget blev assureret.
Det er slet ikke min Mening at disse tio Meddelelser ere interessante nok til at komme i Bogen, men da De nu har beskjæftiget Dem saa meget med min Fader, har jeg tænkt det kunde interessere Dem at kjende dem.
Venlig Hilsen
Deres hengivne
Carl Jacobsen