Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1908-05-26

Afsender

Helge Jacobsen

Dokumentindhold

Helge og Josephine er på Bryllupsrejse til Paris, hvor de har truffet Carl Jacobsen og hans unge kone Lili v. Kohl Jacobsen, som er på vej hjem fra Spanien. Lili v. Kohl Jacobsen har lavet skandale ved at ryge og drikke likør i restauranten.

Transskription

Rue Robert-Etienne
Marboeuf
Paris.
Mai 26de-08

Min kære Theo
Jeg har ofte tænkt paa at skrive til Dig efter at vi kom hertil, dog Du ved selv hvad det vil sige at sætte Pen paa Papir naar man er paa Rejse. Jeg har ikke set saa faa danske siden

vi ankom; en Eftermiddag saa jeg hos Rumpelmeyer (tea-room) i Rue Rivoli Grev og Grevinde Knuth og Cyrille Garneil; førstnævnte ses ofte nævnt i "Daily Mail og New York Herald" deltage i fashionable dinners og receptions i de mondaine Familier her i Paris. Papa og hans Kone indbød os til Middag Søndag Aften the 17th i Hotel Regina. Begge var meget indtagne i Josy uagtet Mme. J. ikke kan tale

et Ord Engelsk. Papa gav J. en prægtig Mantilla til 200 Frc. Mme J. gjorde sig umulig ved, ved Bordet mellem 100 af Mennesker at give sig til at ryge og drikke Licør; flere engelske Familier forlode Salen med vrede Blikke paa vort Bord. Et Portrait af hende er paa Salonen godt i Opfattelsen og Teknikken ret tarveligt i Ligheden.

Vi mødte Prof. Sinding i Rue Aubert iGaar og ere indbudte til The Fred. Efterm. Vi skulde være sammen med Jacob Brask iMorgen Aften. Richard B. er jo bleven forlovet med Frk. Hansen Datter af H.M.H (Store Bastian). Sig om Du tror at der er gode Lejligheder ved Glyptoteket til ca. 1500 Kr.
Skriv snart til ovenst. Adr.
Med Love fra Josephine og mig selv Din heng. Broder
Helge

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Paris
København

Carlsberg Arkiv