Carl Jacobsens Brevarkiv
1906-01-12
Afsender
Helge Jacobsen
Modtager
Theodora Jacobsen
Dokumentindhold
HJ skriver om sin hverdag i München.
Transskription
[på hovedet]
P.S. Sig til E. at man her i Bayern (Bønderne ) sover med en Bier-Mass under Sengen.
Landshuter St. 48
Jan. 12te 06
Min Kære Theo.
Undskyld dette Bondepapir, som bringer Dig min Tak for Dit sidste Brev af d. 10te ds.
Jo, nu har jeg det saa godt som nogensinde; jeg var naturligvis bleven slemt afpillet i min Sygdomstid, men ved hjælp af Münchner Øl og Weisswurst har jeg taget paa i Vægt. Som "skabt" vejer jeg nu 62 Kg. Jeg levede meget stille i Ferien, da jeg bogstaveligt ikke havde Raad til noget som helst og dog lever jeg meget økonomisk, mit Garderobe Conto er fallet [!!] fra c. 800 Kr. til 700 Kr. sidste Aar.
Jeg saa eller hørte "Jægerbruden" paa Hofoper, derefter Cigar og Tømmermand foruden de Gange tidligere i Beg. af Dec. hvor jeg var i Sedlmayr's Theater (Deutsches Theater) en Slags fin Varieté og saa Liane de Vries fra Marigny i Paris.
I Gaar havde vi frie, (100 Aars Dagen for Bayerns ophøjning til Kongerige) og jeg besøgte Hr og Fru Furtwängler i Schwabing og overbragte dem en Sølvplakette til Mamas "Minde". Jeg blev bedt til Middag der paa Søndag; Børnene spadserer halv- og helnøgne om i Stuerne (a bit chilly is n't?). Om Aftenen saa jeg Lona Barrison i Intimes Theatre og fik en liden Papirsguldfisk (med et sødt tilkastet Øjesmil) tilkastet.
Hun optraadte i Lyseblaat Silketrikot, men var ikke Spor af Vulgær, sang og talte Engelsk som 'a native'! Paa Søndag Aften skal jeg til Tryllefløjten. Ellers lever jeg hele Ugen med mine Studier og er morderlig flittig. Nu er bal paré og redonter Tiden inde og da tager man af og til med sine Venner og deres ditto-inder til disse 'bals', men det koster, hvis man kun er sig selv og vil more sig mindst 50 Mk foruden Ophold i Hotel etc. Jeg kom i Snak med en sød lille Biermädel forleden og spurgte om hun vilde med paa Bal, men hendes Forlangender vare for store. En Domino af hel Silke til 75 MK og saa boede hun endda hos sine Forældre, saa det gik jeg ikke med paa
Jeg gaar af og til i Engelsk Kirke for at høre Engelsk, selve Ceremonien tiltaler mig egentlig ikke. Ang. Glassene skal jeg forsøge om jeg kan faa de samme, de var nemlig særlig lavede efter min Smag og det er ikke saa let paa Brev at forklare det hvorledes man ønsker dem, men maaske husker de, naar de hører at de (Glassene) sendtes til Kbhvn. Af de mange Oberskrifter vil Du se at mit Dansk er mangelfuldt, men med Undt. af V. og Papà har jeg ikke siden Maj d. 31t. Juni 15de hørt og talt Dansk saa derfor bitte verzeihen Sie meine Frau.
Hils Tullerne og Edgar, (jeg havde et rart Brev fra Hr. Heise til Nyaar) og vær selv hilset af Din ældste; fornuftige Broder - ikke ?
Heng.st.
Helge