Carl Jacobsens Brevarkiv
1904-01-05
Afsender
Carl Jacobsen
Modtager
Helge Jacobsen
Dokumentindhold
Om Ottilias minde og mindesmærker.
Transskription
Ny Carlsberg
5-1-4
Min Kjære Helge
Tak for dit lange og gode Brev af 18'-21 Xber som jeg fik i Middags, altsaa 15 Dage efter det var skrevet.
Jeg har faaet Brev fra Auguste. Det er desværre meget usikkert om han kan forlade Bryggeriet for saa lang en Reise. Dermed er det ogsaa bleven usikkert om jeg kan reise; thi det var en Forudsætning for min Reise at han var med.
Dertil kommer at jeg ikke veed om Slotscommisionen ikke vil lægge Beslag paa min Tilstedeværelse netop i April og Mai.
Det vil nu Tiden vise. Jeg har endnu ikke heelt opgivet Tanken.
Du har Ret i at Mama har sat sig selv det skjønneste Monument i sit Eftermæle i hendes Venners og Medmenneskers Hjerter; men Eftermælet varer ikke igjennem Tiderne og Hjerterne vilde efter en kortere og længere Tid være døde.
Menneskene glemme hurtigt!
Ude af Øie - ude af Sind. Det er for at bevare Eftermælet og for at støtte Minderne at jeg vil sætte denne Mindestøtte foran hendes Bolig netop paa den Plads hvor den kan öines af Udenforstaaende uden at paa trænge sig Opmærksomheden.
Jeg har - vel som de Fleste- i hvad jeg gjør ofte Forbillede
for mit Øie. Saaledes ogsaa her. Jeg har altid glædet mig over "Emilie Kilde". Ikke blot det skjønne Sted hvor Sundet ligger aabent for mig naar jeg (som tit for nogle Aar siden paa Cykle) kommer ind ad Ordrupveien og dreier om ved det smukke Kildeanlæg ikke blot for det smukke Kildemonuments Skyld, som ligger saa kjønt op imod Bakken som Baggrund, men ogsaa for Navnets Skyld "Emilie Kilde". Det fortæller Efterverdenen, at der engang for over 100 Aar siden paa dette Sted har levet en Kvinde, hvis Minde fortjente at bevares.
Jeg veed at det var Grevinde Schimmelmann og at hun omgikkes Datidens bedste Mænd, men ellers veed jeg
ikke noget om hende.
Men Mindesmærket over hendes Kilde har sat et Mærke ved hendes Navn og bevaret hendes Eftermæle, selv iblandt Mennesker som jeg, der ikke veed ret meget om hende.
Saaledes er det min Tanke at Ottilias Mindesteen i Ny Carlsbergs Have ikke blot skal staae for mit Øie hvergang jeg gaaer ind i eller ud af mit Huus, men at den ogsaa skal minde Eftertiden om den Kvinde som var Stedets gode Aand og som var elsket som faa!
Jeg har nu faaet Brev fra Dubois, som sætter Gibsmodellen til min Raadighed til at støbe i Bronce i Paris eller i Kbvn.
Venlig Hilsen til Eder begge
fra Papa