Carl Jacobsens Brevarkiv
1930-02-10
Afsender
Helge Jacobsen
Modtager
Francis Beckett
Dokumentindhold
Helge Jacobsen orienterer Beckett, der er på rekreationsophold på Sicilien, om forskellige sager. Helge Jacobsen skriver bl.a., at han venter på udfaldet af auktionen over Landsdowne samlingen
Transskription
10 de Feb. - 30
Kjære Hr. Doktor Beckett
Modtaget med Tak i dag Deres velkomne Brev af 6te ds.
Grunden til denne sildige ankomst maa være at Brevet har været paa Rundrejse i S:ta M. hvad jeg kan se af Konvoluttens forkomne Tilstand.
Vejret maa nogenlunde være det samme som i T. endnu har jeg ikke haft nødvendigt at skifte Klæder d.v.s. klæde mig lettere, og dog vader man i en Vegetation som søger sin Lige Camelier Gyldenlak Løvkøjer, Morgenfruer endda Roser og modne Oranger og Pommerancer etc. men Stedet er mere Støjende Motorcykler "Biler" Rutebiler end jeg antog, nu bliver jeg her til, tror jeg d. 15de og tager
saa til St og bagefter til Menton eller Nice - ... går jeg om Natten da jeg færdes meget tilfods og i Luften, men jeg kan ikke vænne mig til den infame Biltuden og Hotellet er desværre meget udsat - nu nok om mig selv og mine Skrøbeligheder - Jeg skal sende APW Deres Bemærkninger om Rörbye, som jo, efter min ringe Mening, var en ret tør og ubetydelig Kunstner - naar N.C.F. stillede sig forstaaende var Hensynet mere den gl. ærv. Forening's fortvivlede øjeblikkelige Stilling end fordi Opgaven interesserede ialfald mig noget særligt, man har jo haft peek med S. Schiltigs C.A. Hansen Bog, som var lovet Medlemmerne allerede 1928.
Ang. Klampenborg-Hvidøre Strand er baade W og ego enig med Dem i, at der fra Fondets Side ikke kan være tale om at betale Reguleringsregninger og personligt har jeg stadigt holdt paa, at Fs eventuelle Hjælp udelukkende kunde paaregnes, naar Talen var om Haveanlæg forstaaet som Havekunst, og her har jeg fremhævet Anlæget nord for Bellevue Strandhotel nedenfor det nu nedbrændte Hotel (oppe paa Skrændten) her kan der virkelig gøres noget kønt og her er Plads. Men Regulering: d.v.s. lave Fluepapir Plæner og Høfter - aldrig i Livet.
Tak for Deres forstaaende Tilslutning til Klokkespillet, det vilde [have] glædet mine i Elysium hvilende Fædre! Jeg er ked af at have maattet sende Dem forskellige Sager til Bedømmelse og Skjøn men vort 3die Medlem paa Sicilien maa og skal høres i alle væsentlige og vigtige Spørgsmaal,
ellers gik jeg omkring med en skrækkelig ond Samvittighed, derfor haaber jeg, at disse enkelte Sager ikke har forstyrret Deres Ro og Søvn - Nu er vi jo spændte paa Udfaldet af Landsdownes Auktion - Hvis De nogen Tid har noget at berette, saa træffes jeg her i Hotellet til c. d. 15de
Lev nu vel, kjære Dr Beckett blot vi kunde faa Dem helt rask hjem selvom De blev dernede Tiden over; ang. Omkostningerne kom Fondet vel nok over det til begges Tilfredsstillelse.
Med ærbødig Hilsen til
la Signora
Deres hengivne
Helge Jacobsen