Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1918-09-26

Afsender

Helge Jacobsen

Modtager

Asta Møller

Dokumentindhold

HJ er imponeret over Wilhelm Hansens samling på Ordrupgaard, og at det er lykkedes for Hansen på kort tid at opbygge så imponerende en samling af Gauguin malerier (9 stk.)

Transskription

26de Sep. 18

Højtærede Frue
Modtaget med Tak Deres Brev af 28de f. M.
Jeg er nu ikke saa ked af at Kessel har solgt det omtalte Billede, idet Prisen for mit Hartkorn var noget for høj G. har ingen særlig Interesse Interesse for mig - jeg vil hellere concentrere mig om enten hans Malerier eller Sculpturer.
Cynoscephalen er jo købt og kan forhaabentlig snart afsendes - mom ikke Legationen kan opnaa Dispensation paa Rodins 2 Buster i Bankboxen og faa Chenu til at afsende dem?

Jeg er Dem meget taknemlig for Degas Catalog, men det er næsten for meget af Dem at afgive Deres eget Exemplar.
I disse Dage har Etatsraad W. Hansen aabnet sin Samling af fransk Malerkunst paa Ordrupgaard - og man maa jo forbauses over at han nu under disse fortvivlede Forhold ikke blot har kunnet faa dem paa Haanden, men ogsaa saa hurtigt bragt hertil. Han har i det sidste 1½ Aar ikke købt mindre end 9 Gauguins gennem sin Forbindelse i Paris (Duret), saa der maa jo dog være nogle at faa og alle sammen i høj Grad interessante Ting; særlig 2 Billeder (for Resten usignerede og udaterede) med Figurer det ene 71x90 og 84x124

Naa, Duret har vel haft næsten frie Hænder og det betyder jo ikke saa lidt for den, som skal skaffe Billederne frem.
Henningsen har skaffet mig et Billede 73x93; 98 meget smukt i Compositionen Tahiti Akvarel noget mere skizzeagtig i Malemaaden end man er vant til af G. Prisen var ogsaa ret moderat 17.000 frs.
La belle Angèle" er jo et skønt Maleri, men hans Overgangsbilleder ere saa vel repræsenterede allerede her i Landet, at dette kan undværes - hellere vente og samle sig om hans Figurbilleder - Billeder hvor Figurerne er Hovedsagen, mere end blot Staffage-

Jeg har med Vilje ikke sendt Dem Frue de 2400 fr for Eva og Krukken idet jeg ventede at Salget (med) af det omtalte Billede nok gik iorden og vil i saa Tilfælde have sendt hele Summen - men det er jo dyrt at sende Penge særlig, naar Summen ikke er større men jeg venter blot paa et par Ord fra Dem-
Lad os være glade for, at det gaar godt paa alle Fronter og endnu være Taalmodige til den endelige Sejr.
Med venlig Hilsen
Deres forbundne Helge Jacobsen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
Paris

Glyptotekets arkiv