Carl Jacobsens Brevarkiv
1891-02-09
Afsender
Carl Jacobsen
Modtager
Julius Løytved
Dokumentindhold
Carl Jacobsen takker Løytved for stammen af et oliventræ fra Oliebjerget. Den vil blive brugt i Jesuskirken. Carl Jacobsen er blevet bange for at købe oldsager udfra fotografier.
Transskription
9 - 2 - 91
Kjære Hr. Consul Løytved
Det vilde rigtignok være meget behageligt, hvis M. Maillard vilde tage den dandsende Figur tilbage; thi Dr. Arndt er absolut en dygtig Kjender, og han angav ikke blot, at Figuren var falsk, men han nævnede ogsaa den Mands Navn som har lavet Figuren - jeg har nu glemt, hvad han hed.
Men Falskneren havde en Form af den ægte Figur, som findes et andet Sted, og i denne Form har han lavet flere falske Exemplarer, af hvilke jeg nu altsaa er bleven snydt med det ene.
_
Hjertelig Tak for Deres venlige Gave af en Olivenstamme fra Oliebjerget.
Kirken vil forhaabentlig blive færdig i Foraaret; jeg skal da ikke undlade at nævne Deres aldrig svigtende Interesse for Deres gamle Fædreland.
Det tilbudte Hoved seer ikke saa galt ud i Photographiet men efter min Skuffelse med Creta-Hovedet, som saae rigtig godt ud i Photographi og dog er aldeles ubetydeligt - næsten værdiløst - er jeg bleven bange.
Det forestiller ikke Tiberius. Det er et græsk Hoved, og jeg antager, at det snarere forestiller en (ubekjendt) Mand fra Tiden kort før Christi Fødsel.
At det ene Øie er større end det andet tyder paa, at Udføreisen er sjudsket.
Jeg telegraferer idag, at jeg vil give 1200 fr. for det.
Alt iberegnet, frit ombord i et Skib.
_
I Forhold til de Priser, jeg betaler i Rom, er det en meget høi Priis.
Maleren Tuxen og Hustru reise i Marts til Palæstina, skulde De træffe dem, vil De have stor Glæde af at tale med dem.
Det er to særdeles elskværdige Mennesker.
Med Ærbødigst Hilsen til Deres Frue er jeg
Deres meget hengivne
Carl Jacobsen.