Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1878-12-21

Afsender

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Carl Jacobsen besvarer en henvendelse om en skulptur af Børjeson.

Transskription

Mine kjære Herrer

Den Henvendelse De har tilsendt mig er ikke blot saa smuk i Tanke og Form at jeg vanskelig kunde afvise den, men jeg betragter den tillige som et Venskabsbevis imod mig, som jeg ikke kan andet end skatte høit og som jeg derfor takker Dem for – og naar jeg efter Evne imødekommer Deres Ønske da er det ifølge det franske Ord –les amis de nos amis sont nos amis.
Da jeg imidlertid netop nu kan og vil faa en Mængde Jern i Ilden i Retning af Kunst som kræve store Pengetilskud kan jeg maaske næppe yde saa stort et Bidrag som DHrr synes at have tænkt sig, og det gjælder derfor om at Summen jeg kan disponere over Kr. 2000 (to tusind) kan komme Deres Ven til saa nyttig Anvendelse som mulig.
Det er derfor at jeg vil foreslaae Dem i stedet

for at bestille en Figur i Marmor eller Bronze hellere at bestille en ny i Gips til den nævnte Priis.
Nettoudbyttet for Hr Börjeson bliver jo i sidste Tilfælde mange Gange større end i förste.
Jeg lægger ikke saamegen Vægt paa at jeg personlig ikke satte synderlig Priis paa Statuer i Salonen, som jeg godt erindrer, thi ved Siden af saa sagkyndig en Bedømmelse som DHrrs har min Mening kun Betydning for mig selv. Men jeg nævner det dog fordi jeg vilde ligesaalidt have Tilfredsstillelse atgive et Kunstværk bort som ikke behagede mig, som ved selv at eie det.
Jeg ser ikke nogen bedre Maade at tilfredsstille alle Parter, men det er en given Sag at skulde De mulig ønske en anden Form for at sætte Deres Ven Hjælpen, da vil det være mig en Glæde saavidt det staaer tl mig at efterkomme Deres

Ønsker
Skulde De derimod være tilfreds med mit Forslag uden nogen Ændring da beder jeg Dem for min Regning til en Priis af 2000 Kr at bestille et Sculpturarbeide af Hr Börjeson med fuldstændig frit Valg for Kunstneren i Henseende til Æmnet, Størrelsen o.s.v. at aflevere paa Banen i Paris i løbet af 2 Aar. Halvdelen af Summen faaer han strax som Forskud, Resten naar Arbeidet er færdigt.
I Haab om at mit Forslag nogenlunde maa tilfredsstille Dem og afventende Deres Svar i saa Henseende er jeg

Med Höiagtelse
Deres hengivne
Carl Jacobsen.

Ny Carlsberg 21-12-78

DHerr
F. Henningsen Jul. Lange

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København

Carl Jacobsens brevpapir. Ny Carlsberg.

København

Rigsarkivet