Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1881-03-18

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

Laurits Tuxen

Dokumentindhold

Carl Jacobsen skriver meget begejstret om Tuxens kunst og beder ham indtrængende udstille sit "Vesterhavsbillede", som Carl Jacobsen kalder "en banebryder" i dansk kunst.

Transskription

Ny Carlsberg
18-3-81

Kjære Hr. Tuxen

Deres Brev med nummeret til Paaklæbning har jeg faaet.
Jeg havde forleden Besøg af Prof. Henrik Scharling, som fortalte mig at De truede med ikke at vilde udstille Deres Vesterhavsbillede.-
Det eneste lyspunct for mig i denne sørgelige Isvinter har været, at den umuliggjorde Bortsendelsen af Deres Billede, saaledes at jeg turde nære

et sikkert Haab om at see det paa Udstillingen
Bliv ikke vred at jeg blander mig i en Sag som tilsyneladende kun tilkommer Dem selv.
Men jeg beder Dem erindre at Deres Billede er en "Banebryder". Deres Kald her i Liver er større end De selv troer. De lever ikke for Dem selv alene og Deres Billeder blive ikke malede for den Person alene, som tilfældigviis kjøber dem.

Jeg vil ikke rive ned paa de gamle Kunstnere, af hvilke mange ere baade dygtige og hæderlige Mænd.
Men deres Tid er forbi og burde have været forbi forlængst.
Men det eneste Middel til at blive af med det gamle er at sætte noget bedre i Stedet.
Jeg har gjort og gjør endnu min Deel ved at bringe fremmed Kunst hertil til Sammenligning, men uendelig skjønnere og virksommere er det

naar en Dansk Kunstner kan sætte sine egne Arbeider ind.
Derfor har Deres "Trankogeri" en ganske anden og større Betydning end ethvert andet vellykket Billede; thi det staaer ikke blot som noget man vil glæde sig over fordi det staaer som et Banner i hvis Tegn der er Seir, og naar De har Mod til at lyfte dette Banner som De jo har, saa bør De ikke af
II
Beskedenhed, eller hvad Grund De ellers har folde det sammen.
Den Grund Pr. Scharling nævnede at De vil male det større er dog ikke gyldig nok, hvert Aar der gaaer hen er kostbart, saa kan De føre et Slag iaar bør De ikke opsætte det til næste Aar.
Og det store Billede bliver jo saa selvsændigt (f. Ex Beslysningen) at det

mindre Billede ... ikke svække Interessen for det Store - tværtimod!
De boer saa langt borte at De er temmelig sikkret imod min Paatrængenhed - men send mig et Brevkort blot med det lille Ord: ja.
De maa ikke være sikker ellers at jeg ikke alligevel kommer og forsøger om Tale ikke kan udrette det, som ikke

har kunnet opnaaes ved Skrift.

Med venlig Hilsen
Deres hengivne
C. Jacobsen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København

Carl Jacobsens brevpair. Jacobsen med 'k'.

København

Det Kongelige Bibliotek NKS 2339, 2 5