Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1916-07-30

Afsender

Tyge Møller

Modtager

Helge Jacobsen

Dokumentindhold

Tyge Møller skriver, at han snart håber at kunne genoptage sit arbejde efter sin sygdom. Han er glad for, at Glyptoteket har erhvervet et værk af Picasso og spørger HJ, om han kan få en gengivelse.

Transskription

Villa Lebel
Épinay S/Sénart
Seine et Oise

30. juli 1916

Kære Hr. Helge Jacobsen
Tak for Deres brev fra den 1de juni. Jeg har nu langt om længe endelig faaet en reproduktion af Vallotons model figur, som jeg herved sender Dem - billedet maaler 65x80 - centimeter og er til at faa for 2200 fr. Nu kan De jo se, hvor De synes om billedet og om De skulde have lyst til at erhverve det - Prisen synes mig ikke

høj - men meget rimelig. Det er morsomt at Glyptoteket er bleven ejer af en Picasso - Det vilde more mig at se en gengivelse af den - hvis De skulde have en - enten fra en Avis eller et photographi. Jeg er selv i færd med at købe en i denne tid.
Med helbredet gaar det langsomt fremad - jeg haaber at jeg vil kunne om et par maaneder genoptage min correspondance og da skal De være en af de første til hvem jeg skriver. De venligste hilsener fra Deres
Tyge Møller

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Épinay-sous-Sénart
København