Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1888-06-04

Afsender

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Om Glyptotekets navn. Carl Jacobsen skriver, at han gerne vil ære sin fødeby, og at der udgår andet end bryggeriprodukter fra Ny Carlsberg.

Transskription

4-6-88

Hr. Etatsraad H. N. Hansen

For at muliggjøre en Afslutning af den Usikkerhedstilstand hvori Ny Carlsberg Glyptothek endnu befinder sig vil jeg ikke vægre mig ved at acceptere det mig velvilligt tilsendte Udkast til Ordning af Sagen----
Men
Jeg maa da tillige gjøre opmærksom paa at det forekommer mig i høi Grad saarende for mig

at man forandrer Glyptothekets Navn.
Dette Spørgsmaal er jo end ikke blevet nævnt i det Møde hvor jeg var tilstede til Forhandling. Jeg lægger dog ikke Vægt på det stødende i denne Omstændighed men derimod saa meget mere paa Navneforandringen.
Navnet er som De vist erindrer foreslaaet af Dem selv; det kan altsaaa ikke være ubeskedent af mig. Det er tillige vedtaget af Rigsdag, Minister og Konge.

Glyptotheket i München hedder ”Die Glyptothek seiner Maj. Koenig Ludwig” Det er almindelig Coutume hele Verden over ikke blot at naar en Mand skjænker en heel Samling at den da bærer hans Navn men Folk der testamenterer Samlingen til at indgaae i Staatssamlingen vises der stadig den Høflighed at opkalde den af dem skjænkede Samling efter dem (ex. gr. Suermonds Samling i Berlin, Campanas [o. fl.?] i Louvre osv)

Ethvert Menneske har sin Forfængelighed, der kan være daarlig eller god. Min Forfængelighed er ikke personlig Ære men den er at udrette Noget som jeg troer kan være til Ære for mit land min Fødeby og for den snævrere Plet af Jord hvortil jeg nu engang er knyttet og som hedder Ny Carlsberg.
Navnet gamle Carlsberg har min Fader kastet Glands over – jeg synes at

II
Land kan nok være tjent med at dets Borgere have denne Art af honet Ambition.
Er det Meningen at man vil forhindre mig i at give mit Hjem den Smule Ære jeg kan erhverve for det ?
Ny Carlsberg er ligesom Gamle Carlsberg, hvis DHer ikke veed det, noget mere

End en Fabrik, det er idetmindste i mine Hænder en Institution hvorfra der udgaaer Andet end Bryggeriproducter.
Og det der udgaaer derfra kommer væsentligt Kjøbenhavn til Gode.
Min Kjærlighed til min By er vel saa rodfæstet at selv om den giver mig Haan til Tak for min Gave vil jeg

Vanskelig kunne undlade at give den.
Tak er jeg helst fri for – men jeg er endnu ikke saa from at det jo berører mig piinligt at modtage Haan.
Deres hengivne
Carl Jacobsen
Ny Carlsberg

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Glyptotekets arkiv