Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1889-12-06

Afsender

Vilhelm Dahlerup

Modtager

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Dahlerup ønsker Carl Jacobsen god bedring med sønnen Alf. Han sender to udkast til Glyptotheksbygningen.

Transskription

Hauser Plads 10
6/12 89

Kjære Hr C. Jacobsen jun!
Det har gjort os meget ondt at faa Efterretningen om Alfs Sygdom, hertil kom lidt Ængstelse for vor lille Pige der blev meget ynkelig, men Lægen har erklæret det for Lagrippe - god Bedring med Alf!
Efter Aftale har jeg arbeidet paa Planen til Glyptotheket. Hovedfacaden opgiver jeg ikke før jeg tvinges - Kuppelbygningen betragter jeg som et Rum der stærk ønskes naar der bliver Raad dertil og naar dens ydre Dannelse ikke skader Bygningens Helhed og tilmed ses fra Boulevarden i en betydelig Udstrækning, saa mener jeg at Opgaven er løst.
Hermed følger de to Udkast - færdig og ikke færdig - (der er taget Hensyn til Sidelyssalenes Lysforhold. Gid nu at disse Planer maa komme til at danne et Grundlag til at bygge videre paa - venlig Hilsen

Deres hengivne V. Dahlerup

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Glyptotekets arkiv

Alf Jacobsen, sygdom