Carl Jacobsens Brevarkiv
1922-02-02
Afsender
Frederik Poulsen
Modtager
Kai Nielsen
Dokumentindhold
Frederik Poulsen sender på direktionens vegne Kai Nielsen en check til dækning af udgifter i forbindelse med udarbejdelsen af Vandmoderen. Samtidig beder han Kai Nielsen om at ændre patinaen i kummen til Vandmoderen, således at den får sin "granitkvalitet" tilbage.
Transskription
2 Februar 1922
Kære Hr Billedhugger Kai Nielsen !
Vedlagt en Check paa 964 Kr. 96 Øre til Dækning af Deres Udlæg og Overskridelser, bevilligede i Dag af Direktionen som et Vidnesbyrd om, at denne ikke blot er human, men ogsaa anerkendende. Samtidig beder Direktionen mig udtrykke sin Kritik over den grimme Bejsning, De har givet selve Granitkummen, saa den skinner af Fedtelse og Granitkvaliteten gaar tabt. Kan De ikke gengive Kummen den oprindelige Karakter?
Vil De meddele Hr. Petri, at Direk-
tionen akcepterer hans Tilbud om at omlægge de slemme Partier af den indre Mosaik for 600 Kr. Bed ham endelig gøre det samvittighedsfuldt og huske paa, at det er det mest iøjnefaldende Sted i hele Vinterhaven.
Haaber at hør, at De er glad ved den Ordning, og at modtage en Kvittering for de 964 Kr. 96 Øre.
Med venlig Hilsen
Deres hengivne
Frederik Poulsen