Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1885-11-10

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

Julius Lange

Dokumentindhold

Carl Jacobsen har henvist en mand, der ville sælge et relief, til Julius Lange. Lange er kommet til samme bedømmelse af relieffet, hvilket glæder Carl Jacobsen.

Transskription

10 11 5

Kjære Lange

Det var ikke fordi jeg vilde kjøbe Relieffet at jeg gav Manden Anvisning paa Dem - det var kun fordi jeg ikke selv kjøbte det og altsaa ikke kunde give nogen Oplysning - og da det slet ikke var saa daarligt just tænkte jeg at det mulig kunde interessere Dem.

Det er mig en trøst for min Kunstforstand at jeg netop kom til samme Resultat som De 1)at det vistnok er en tydsk Kunstner fra dette Aarhundrede som har villet efterligne en gammel Italiener 2) At det ikke er uden Talent men dog ikke bestydeligt nok til at sættes i Glyptotheket.
Derimod tør jeg ikke benægte at, hvis den hele Cyclus forelaae, det kunde fortjene Plads

i Statens Samling af Gibsafstøbninger.
Dette var ogsaa en Grund til at jeg foreslog Manden at gaae til Dem i det jeg antager at De har en afgjørende Stemme dér og jeg anseer det for min Pligt at henlede Opmærksomheden paa Ting som mulig have større værd end jeg selv tillægger dem

Venlig Hilsen
Deres hengivne
C. Jacobsen jun.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Glyptotekets Arkiv, Carl Jacobsens kopibøger.