Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1899-05-12

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

Helge Jacobsen

Dokumentindhold

Helge har bedt sin far om at trække sine voldsomme udbrud i forrige brev tilbage. Det gør han imidlertid ikke!

Transskription

Ny Carlsberg
12-5-99

Min kjære elskede Ven!
Du vil gjerne at jeg skulde
tage mine Ord tilbage.
Hvis det kunne klare Sagen
skulde jeg gjerne gjøre
det.
Men hvad ville det hjælpe?
Ordene ere jo Udtrykket
for min Sorg, min Bekym-
ring for Dig, og naar den
vedbliver at være begrundet,
saa nytter det jo ikke
at Ordene tages tilbage.
Jeg troer det altid er
rettest at see
Sandheden i Øinene

og jeg kan ikke - efter
Hr. Plesners Brev - andet end
være dybt bekymret for
Din Fremtid.
Thi jeg siger ligesom Du,
arbeider Du Dig ikke op
til at blive dygtig nok,
til at tage Din Deel i
Styrelsen af Ny Carlsberg,
saa maa Du hellere leve
i et andet Land.
Men Plesner skrev jo ogsaa
i sit Brev, at han ikke
ganske havde opgivet Haabet
om Dig.

Alf er død. Dér er Haa-
bet om jordisk Virksom-
hed og Glæde udelukket.
Men Du lever jo, Gud være
lovet, min elskede Søn.
Det staaer i Din Magt,
med Guds Hjælp, at sikkre
Din egen Fremtid.
"Hjælp Dig selv saa hjæl-
per Vor Herre Dig".
Min Sorg gjælde jo kun
Din Fremtid. Sorgen
betyder Intet - jeg forlanger
ikke at Du skal tage
synderlig Hensyn til den.
Nei, Din egen Egoisme
Hensynet til Dig Selv,

skal være Din Drivfjeder.
Det er Din Fremtid, som
Du nu lægger Grundvolden
til.
Du har hidtil lagt den
løs og daarlig; men naar
Du nu vil tage Dig sam-
men, anstrænge Dig, saa
kan Du endnu indhente det
forsømte.
Du maa ikke længere være
"Interesseløs" og "aandelig uvirk-
som" og "slap". Du maa arbeide
for at faa Kundskaber og ikke
nøies med at lade Dig dem
"paahælde"!
"A force de forger en devient
forgeron" eller som det hedder
paa Dansk "Enhver er sin egen
Lykkes Smed".
Kom nu ind i morgen og hav godt
Mod. Din Fader som elsker Dig
Carl Jacobsen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
Birkerød

Glyptotekets arkiv. Carl Jacobsens brevarkiv. Breve til Helge og Vagn Jacobsen.