Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1888-04-10

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

Laurits Tuxen

Dokumentindhold

Carl Jacobsen beder Tuxen gå på auktionen over Albert Goupils samling og repræsentere Glyptoteket. Han oplyser Tuxen om, at Ottilia er syg og svag af lungehindebetændelse.

Transskription

10-4

Kjære Hr. Tuxen

Jeg seer af Gaz d. b.arts (Avertissementerne) at der skal være en Auction efter Albert Goupil.
Jeg formoder det er den Samling som Gérome har viist mig og hvor der var nogle Sculpturer som kunne have særlig Interesse for Glyptotheket.
Jeg erindrer en fortræffelig italiens Renaissance Broncebuste med Indskrift. En original Gjentagelse af

den bekjendte spanske Arket-Statue jeg erindrer ikke Kunstneren (Cano?) og flere andre Sager.
Cataloget er saa dyrt at der er liden Glæde ved at kjøbe det, hvis det maaske slet ikke indeholder de Ting som Glyptotheket kan have Interesse af.
Men min ærbødige Bøn til Dem er at see efter om Sculpturerne som ere anførte have nogen Interesse for Glyptotheket.

I saa Fald vilde jeg jeg jo gjerne kjøbe cataloget, men saa vilde jeg jo rigtignok ogsaa bede Dem om være saa elskværdig at repræsentere Glyptotheket paa Auctionen.
_
Min Hustru er desværre stadig syg og lidende nu har hun ligget i over en Maaned og er angrebet af en Lungehindebetændelse, som jo kan blive til hvad det skal være, da hun jo ikke har stor Kraft

at staae imod med.

I det Haab at De har det godt og at De ikke bander mig altfor meget for den evige Uleilighed jeg ved enhver Leilighed gjør Dem er jeg Deres hengivne

Carl Jacobsen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Glyptotekets Arkiv