Carl Jacobsens Brevarkiv
1908-07-11
Afsender
Helge Jacobsen
Modtager
Theodora Jacobsen
Dokumentindhold
Helge glæder sig egentlig ikke til at skulle bo i København, men han accepterer det og tager "Fremtiden med rank Ryg".
Transskription
11te Juli 1908
Min Kære Theo
Tusind Tak for Dit lange Brev af 8de ds samt Photo af Edme. Hun er jo en sød lille Guddatter og haaber jeg vil slægte sin Moder paa. Det er forfærdeligt sødt af Dig at ulejlige Dig saa meget med at skaffe Piger og Hus til os. Jeg antager at naar man begynder med 18 Kr. er det det klogeste. Jeg vil jo være i Kbhvn. om en Maanedstid idet vi nu (paa Onsdag 15de) tage over London til Edinbr. hvor Joe's ældste Søster Ethel skal giftes d. 23de ds. Jeg har jo Masser af Sager at ordne deroppe idet alle mine Gaver ligge der, ogsaa vil Joe jo
gerne se sine Forældre igen og say final good bye til dem.
Skriv til mig til c/o Belgrave Sq og lad mig vide hvad Polit sagde om John. Ang at have sagt i sin Tid til Joh. i London om at hun havde laant Penge af Fru Gotebet hævder jeg bestemt ikke at have nævnt dit Navn. Jeg sagde til ?. at det var kommet mig for Øre, men vilde ikke ud med dit Navn. Saaledes har de gættet paa Dig og sagt senere at jeg havde sagt at det var Dig men paa Æresord har jeg ikke sagt hvor jeg havde det fra. Jeg saa dem ikke i Paris. Kan egentlig ikke sige at jeg glæder mig til at bosætte mig i Kbhvn. men jeg tager min Fremtid op med rank Ryg. Grannie kan ikke have os saa meget som en week-end og disse Hotelophold ere rasende dyre og hos Papa boer jeg ikke for nogen Pris. I Midten af Aug. tænker jeg at være i Kbhvn 1800 Kr for en Lejlighed er ret meget, men saa maa jeg spare paa andre Omraader.
Med Hilsen fra Joe som nu ligner en Tater og love til Edgar og Tullerne.
Tag et Broderkys fra Din heng. Broder
Helge
Fakta
PDFDansk
Plage de Berck
La plus vaste et la plus salubre de la Manche
Grand Hôtel de France
et des Bains
Face à la Mer
Landais, Propriétaire
Téléphone 0.29 - Omnibus à tous les trains
Berck-Plage, le 11te Juli 1908
Carlsberg Arkiv