Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1880-10-20

Afsender

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

CJ skriver til Meldahl, at en sending statuer fra Barbedienne ventes med 1. skib. Han vil gerne holde et møde om soklerne til statuerne.

Transskription

20-10-1880

Hr Etatsraad Meldahl
Jeg har nu faaet Factura paa Statuerne som kunne ventes her med 1ste Skib.
De erindrer at De lovede i Foraaret at sørge for at der skulde være portative Piedestaler til Statuerne naar de kom. Hvis disse ikke allerede ere færdige vilde det være godt om de kunde blive færdige til den Dag Statuerne komme.
Statuerne ville blive toldfrit clarerede paa Toldboden uden at aabne Kasserne.
Det vil derfor være det bedste saasnart Statuerne ere her

strax at faae dem paa Vogn og kjøre dem i Kassernelige til det sted i Parken hvor de skulde staae.
Foreløbig maa de jo stilles op paa de to Steder hvorom vi bleve enige i vort sidste Møde – men vi have jo Lov til at tage under Overveielse om de mulig ville staae bedre paa de af Dem senere foreslaaede Pladser.
Da der vil blive adskilligt at conferere om i Anledning af Opstillingen og et Brev fra Barbedienne fordrer et Svar fra den samlede Bestyrelse tillader jeg mig at udbede Deres Nærvæ-

relse ved et Møde i Thorv. Musæum paa Onsdag d 27de Kl. 3
Jeg tilsiger Custoden.
Ifald Tiden ikke maatte convenere bedes De snarest opgive en anden.

Deres ærbødige
C. Jacobsen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Rigsarkivet.