Carl Jacobsens Brevarkiv
1891-11-19
Afsender
Carl Jacobsen
Modtager
Julius Løytved
Dokumentindhold
Carl Jacobsen håber at kunne få det falske hoved erstattet med et andet.
Transskription
19. - 11. - 91.
Kjære Hr. Consul Løytved.
Oliventræstammen er for længe siden ankommen, og jeg takker Dem ret meget for Tilsendelsen.
Jeg har endnu ikke bestemt, hvorledes den skal anvendes jeg venter, til Professor Dahlerup eller en Anden faaer en god Idé.
_
De udtaler, at det maaske var muligt at faae det uægte Hoved erstattet. -
Det skulde naturligviis glæde mig meget, hvis det kunde blive byttet.
Det er jo aldeles værdiløst og skal, hvis det ikke kan byttes i Syrien, slaaes i Stykker.
De omtaler Kvindehovedet, som blev tilbudt mig samtidigt.
_
Jeg har allerede i et Brev (2-4-91) udtalt, at jeg ikke brød mig synderligt om det; jeg bød vel den Gang fr 500, men jeg vil hellere undvære det. -
Det vilde ikke være noget tilfredsstillende Bytte for det store Hoved, som har kostet mig 2.000 fr.
Jeg vilde derfor hellere vente og mulig faae noget Andet.
Var det ikke rigtigt, om jeg sendte det store Hoved tilbage til Dem; der kunde da ialtfald faaes en Toldkvittering for Modtagelsen, som maaske kunde være til Nytte, naar der engang skulde udføres en anden Gjenstand.
Venligst Hilsen.
Deres hengivne
Carl Jacobsen.