Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1902-09-06

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

Vilhelm Dahlerup

Dokumentindhold

Carl Jacobsen bestiller Dahlerup til at tegne indskrifterne på soklerne til Nilen og Tiberen. Endvidere bestiller han en sokkel til Kolbergs En drukken faun og giver Dahlerup anvisninger.

Transskription

Ny Carlsberg
6-9-2

Kjære Hr Etatsraad
V. Dahlerup

Vil De ikke have den Godhed
1) at tegne Indskrifterne
Nilen Tiberen
til de to Statuer ved Dr. Louises Bro
2) at tegne et Fodstykke til Kolbergs Satyr
Denne Figur staar nu i Bronce i Rasmussens Støberi i Raadmandsgade.
Den tænkes opstillet maaske i den lille Plaine foran Thorvaldsens Museum.
Fodstykket skal være af poleret Granit. Formerne maa derfor være meget simple.
Man begaaer ofte i vor Tid den Feil at gjøre Fodstykkerne til Statuer for store og svære jeg beder Dem derfor

hellere give dette Fodstykke en let og elegant Characteer.
Dette opnaaes maaske bedst ved at give det en lille Karnis foroven. Derved opnaaer man jo at kunne gjøre selve Fodstykket noget smallere end Plinthen
Princippet saaledes : [tegning]
i stedet for: [tegning]
saaledes
Det er dette sidste Bindesbøll har gjort i Bissen Salen i N.C. Glypt. Men disse Fodstykker er derfor ogsaa alle for store

Venskabeligst
Deres Carl Jacobsen

Omtalte genstande

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Legatet "Albertina"s kopibog. Thorvaldsens Museum