1931-08-13

13^de Aug.
- 31

Til Carlsbergfondets Bestyrelse
I en Skrivelse af 8^de Aug. -31 fra Fondets højtærede Formand læses der: "Deres Interview i B.T. d. 4^de ds. vil desværre nødvendiggøre en skarp Indsigelse fra min Side"
Jeg indser ikke Nødvendigheden af et saadant uvenligt Skridt fra Formanden Professor Drachmann's Side og maa paa det bestemteste protestere mod en saadan Krænkelse, som jeg hverken vil eller kan modtage - Jeg føler mig som den forurettede Part og har desaarsag offentligt (vi har jo endnu Ytringsfrihed her i Landet) givet mine Tanker og Følelser Luft om en Mand som paa det groveste har sveget sine Løfter overfor min Fader og os (V. og ego) - og har ikke med et Ord nævnt eller tænkt paa Carlsbergfondet og dets Bestyrelse.

2
D'Herrer Medlemmer ere saa ærværdige og begavede med saa megen Vis-og Lærdom at jeg sandelig aldrig kunde tænke paa at kritisere dem noget, men D'Herrer ere jo lige saa lidt som undertegnede og andre dødelige i Besiddelse af Ufejlbarlighed hverken ex eller extra cathedra.
Herved sigtes til Fondets Krænkelser overfor mig begaaede af Fondets tidligere Formand Prof. Erslev.
1. Dennes Arbejde for § 19 Opfyldelse. En direkte Haan overfor Descendensen, hvorved jeg paadrog mig Prof. E's Uvenskab gennem mange Aar, idet jeg viste Mod til at protestere overfor ham. Naar jeg mødte ham paa Gaden gengældte han ikke min høflige Hilsen. Ved Afsløringen af min Faders Statue foran Aftapningsanstalten vendte han mig direkte Ryggen - Jeg gik til Canossa (Rigsarkivet) i Tiden før Fondets Jubilæum for at gøre Afbigt, og faa Syndsforladelse for uoverlagte Ord og Vendinger i Anledning af Salgsspørgsmålet, men maatte holde paa mine Motivers Berettigelse - Jeg fik Absolution, men om Aftenen ved den store Souper i Nr. 35. undlod han som den Ældre at hilse paa mig. Jeg skal her tilføje, at jeg

3
ved at staa op og hilse paa ham tvang ham til at rejse sig; baade Prof. Vilh. Thomsen, Höffding Nyrop og andre hilste meget elskværdigt paa Stifterens Sønnesøn.
Den største Krænkelse Fondet beredte mig var ved at forbigaa mig ved Indvælgelsen af Medlemmer i Bryggeri Bestyrelesraadet. Hvad havde været naturligere end at knytte mig til Bedriften paa den Maade og netop i Carl Jacobsens Aand.
Siden Hr. Prof. A.B. Drachmann har været Leder af Fondet har Samarbejdet mellem os været det bedste, men jeg maatte dog sluge den bitre Pille: at han, da jeg engang ved en bestemt Lejlighed forærede Professoren en Kaktus smilende sagde til mig: "Det kunde jo se ud som en Bestikkelse" det var jo en god Brander og havde forlængst

4
glemt; denne lille Episode randt mig i Hu i disse Dage, da jeg værner om Slægtens Ære. Jeg kan bevidne, at der laa ikke Spor af Bestikkelse kun Højagtelse overfor Fondets Formand.
2. Angaaende Direktør P.C. Poulsen skal jeg fatte mig i Korthed saa meget mere som jeg offentligt med Rette har stemplet ham som den uloyale Mand han har været overfor V. og mig. Jeg har i Aarevis bedt om at faa tilsendt mig (et uskyldigt Ønske) Salgskurverne fra Carlsberg og Tuborg, da sligt interesserer mig. Øl Vand og Is frit leveret ere storartede materielle Goder. V. sagde mig at Dir. P. ikke ønskede mig denne aandelige Næring - P. har yderligere været formel og hoven overfor mine 2 nevøer, som mente i ham at træffe en Raadgiver og Velgører; Ejvind Vøgg blev paa det hjerteligste modtaget paa Tuborg paa Carlsberg mødte han hos Dir. P. kun fornem Nedladenhed. Jeg venter og forlanger Oprejsning af Fondet, og ham som saa groft har forsyndet sig mod mig og min Slægt.
Og saa siger han Sarkofasjer og Kallesteg med langt a. Uha.
Jeg er Carlsbergfondets ærbødige Helge Jacobsen