1894 april

I

I disse Aar (Begyndelsen af Halvfjerserne) havde Studiet af Bryggeriets chemiske og physiologiske Processer taget et stort Opsving.
Jeg tog derfor i 1875 Undervisning i Microscopi, ind rettede et microscopisk Bryggerilaboratorium og havde det Held at kunne engagere den lovende unge Hr Emil Hansen til Forstander for dette og den mikroskopiske Undersøgelse indtraadte nu første Gang her i Landet som den praktiske Basis for Gjæringen.
I September 1876 stiftede min Fader Carlsberg fonden"
Da han en Aften i Mai samme Aar meddelte mig denne sin Plan, greb jeg den med Enthusiasme, og nævnede at der maaske kunde være Anledning til at gjøre Skridtet fuldt ud ved ogsaa at indlægge selve Bryggeriet under Fonden

Han gik dog ikke dengang videre ind paa min Tanke, men han gjorde den dog endnu samme Aar til Virkelighed, rigtignok ikke paa den Maade som jeg havde tænkt mig.
Efter Carlsberg fondens Stiftelse raadede jeg Hr Emil Hansen, som nu havde taget Doctorgraden til at søge Plads ved det større videnskabelige Institut og jeg engagerede Prof. Grønlund til at forestaae Ny Carlsberg Bryggerilaboratorium i Hansens Sted.
Salget af Baiersk Øl voxede i disse Aar i en overvældende Grad. Mærkelig nok havde min Fader, som ellers særlig udmærkede sig baade ved stort Syn og ved Fremsyn paa Tingene, aldrig havt Øie for det saa at sige Naturnødvendige i denne Udvikling. Han havde altid meget uvilligt og meget nølende besluttet sig til Udvidelser af det gamle Carlsberg uagtet det viste sig at Øllageret

regelmæssigt slap op om Sommeren.
Jeg som havde levet mere i Udlandet og seet hvorledes det baierske Øl stadig fortrængte alt Andet havde maaske lettere ved at forstaae at ogsaa Udbredelsen herhjemme ikke var en forbigaaende Tilfældighed, men en Factor som man nødvendigvis maatte regne med.
Paa dette Punkt saae vi ikke eens. Det var kun med den yderste Vanskelighed at jeg fik min Fader til at gaae med til de allernødtørftigste Udvidelser af Ny Carlsberg uagtet Byggecapitalen laae contant i Kassen.
Tiden viste senere det var mig som i dette Stykke havde Ret. Forbruget voxede idelig og det blev aldeles nødvendigt at bygge Nyt.
Min Fader havde dengang den Idé at Ny Carlsberg, som iøvrigt var bygget med Forsæt saaledes at det kunde udvides til alle Sider, ikke maatte producere mere end 40000 Tdr.

Han fremkom da i Slutningen af 1879 med det Forslag at jeg skulde bygge for min egen Regning et nyt Bryggeri paa Bakkegaardens Grund som jeg just dengang havde kjøbt.
Dette nye Bryggeri skulde jeg drive sammen med Ny Carlsberg som jeg fremdeles skulde have til Leie.
Jeg greb strax dette Forslag med Glæde og gav mig endnu den samme Dag i Færd med at udkaste Planen og udarbeidede Tegningerne i Vinterens Løb.
I Marts 1880 begyndte Udgravningerne i April Murerarbeidet og jeg byggede da i dette og de næstfølgende Aar vistnok det største Bygnings complex som nogen Privatmand her i Landet paa een Gang har bygget, det nuværende Ny Carlsberg.

II

Men som jeg var midt i Arbeidet fik min Fader pludselig den Tanke at han selv vilde beholde "Mellembryggeriet" det første Ny Carlsberg og lægge det sammen med det til Carlsbergfonden skjænkede Ny Carlsberg.
Jeg fik Anviisning paa at bygge mit nye Ny Carlsberg saameget større, hvilket var saare uheldigt da det nye Bryggeri kun var bygget som Annex til det ældre Ny Carlsberg og derfor vanskeligt lod sig omdanne til et selvstændigt Hele.
Jeg havde imidlertid intet Valg og drev Byggearbeidet med al mulig Kraft.
Til October 1882 forlod jeg mit gamle Bryggeri, som min Fader nu udvidede meget stærkt til sig selv.
I 1883 var det nye Ny Carlsberg færdigt, men har siden stadig faaet nye Tilføielser og Forbedringer.