Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1919-01-17

Afsender

Frederik Poulsen

Modtager

Asta Møller

Dokumentindhold

FP spørger om Asta Møller vil undersøge om Daumiers tegning "La soupe" er til salg og til hvilken pris. Endvidere beder han hende generelt fortælle om prisniveauet i Paris efter krigen.

Transskription

17 Jan. 19
Fru Asta Möller
Paris

De kunde vel ikke skaffe os at vide, om Daumiers udmærkede Tegning: La soupe er tilsalgs, og for hvilken Pris Ejeren kunde tænkes at afstaa den ? Saa vidt jeg kan se af Katalogen fra den franske Kunstudstilling i 1914, tilhører Tegningen Th. Duret. Men det er vist en Unøjagtighed; jeg har i hvert Fald altid bildt mig ind, at Gallimard var Ejeren af det berømte Stykke. Vil De eventuelt ved Hjælp af Deres Mands Papirer se at faa det oplyst, før De foretager vide

re Skridt.
Da jeg tænker paa at tage til Paris ved Paaske Tid, hvis jeg kan opnaa Tilladelse dertil, vilde jeg gjerne bede Dem oplyse mig om, hvorvidt mit gamle Hotel, Hotel Corneille, Rue Corneille, lige ved Odeonteatret, eksisterer endnu, om det er meget overfyldt, saa man en Maanedstid i Forvejen maa bestille Plads, og om det i det hele er meget dyrt at leve i Paris som Turist for Tiden. Kan man klare sig nogenlunde med det dobbelte af, hvad det kostede før Krigen?

Deres ærbødige
Frederik Poulsen

P.S. Jeg erfarer nu fra Kunstmuseet, at "La soupe" tilhører Hr Schöller i Paris.

Fakta

Brev

Dansk

København
Paris

Ny Carlsbergfondets arkiv. Kopibog II

1919 11 17 fp til asta m ller