Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1916-03-15

Afsender

Helge Jacobsen

Modtager

Gerhard Henning

Dokumentindhold

Gerhard Henning skal stå for udsmykningen af musikværelset i HJ's villa på Kastelsvej, og HJ ønsker et venskabeligt samarbejde. HJ vil gerne høre Gerhard Hennings mening om farverne på de paneler, hvor reliefferne skal placeres.

Transskription

15de -Marts
- 16.

Kjære Hr. Henning
Tak for Deres Brev af igaar og skal blot yderligere fremhæve hvad De jo ogsaa ved fra tidligere Udtlelser fra min Side, at De skal og maa være den som skal udsmykke mit Musikværelse paa Castelsvej - men vi maa samarbejde paa venskabelig Maade uden Strid.

Men det er dog et simpelt Forlangende af mig, [at jeg] naar jeg skal betale Dem de resterende 600 Kr. paa et Relief jeg end ikke har set, kan forlange først at godkende og se det sat op paa sin Plads ikke? Jeg har ikke sagt, at jeg ikke ønsker at betale Dem Pengene som à conto, Tvertimod, men jeg har da Lov til at udtale mig om, hvorvidt jeg synes det meget eller lidt for Kunstværket og jeg kan dog ogsaa forlange at se hvad jeg betaler (køber) før

Betalingen skal indgaa ikke ?
Lad mig nu vide, naar De kommer ud med Relieffet, som jeg venter mig meget af - jeg vil jo gerne have Deres Udtalelser vedrørende de Farver, som Felterne (Panelerne) skulle males med.
Med venligst Hilsen
Deres
H. Jacobsen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
Stockholm

Ny Carlsbergfondet. Helge Jacobsens kopibog