Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1915-12-08

Afsender

Stefan Sinding

Modtager

Helge Jacobsen

Dokumentindhold

Sinding har besluttet at lade statuen af sig selv støbe i Bronze, selvom det bliver dyrt. Han vil gerne se Glyptoteket under Helge Jacobsens ledelse.

Transskription

126 Bd Montparnasse. Paris. 8.12.15.

Kjære Helge Jacobsen.

Det var vistnok ganske rigtigt, at der ingen Indsamling blev gjort for de franske Saarede eller for Kunstnerne. Hernede kan vi ikke bedømme Forholdene hjemme, men selvfølgelig maa der i denne Tid intet gjøres, som kan sætte ondt Blod hos nogen af de krigsførende Magter. Jeg henvendte mig til Dig, fordi jeg gjerne vilde have Dit Navn i Spidsen for dette Sympathi Bevis ligeoverfor Frankrig. Jeg er ærgjerrig paa Dine Vegne, paa den Post, hvor Du nu staar. - Her er der nu dannet en "Union

des Colonies Etrangères en France til Fordel for Krigens Offere. Den danske Afdeling blev stiftet nu i lørdags. Hovedhensigten er at skaffe lemlæstede Soldater Anledning til at lære et Haandværk eller lignende hvorved de kan sættes istand til selv at hjelpe sig i Livet. Ak ja, der er mange at hjælpe, det svider En i Hjertet at se at denne Ulykke og saa staa saa hjelpeløs overfor alt dette.
Men Livet skal jo leves videre, Arbeidet er min Tilflugt ligeoverfor alle Tunge Tanker.
Du spørger mig, hvorledes jeg og mine har det. Ak jo, vi har det godt, vi lever altid fredeligt og kjærligt med hinanden baade jeg og Piccola og vor Søn og hans lille Familie, han er en brav og dygtig Mand, som elske sit Arbeide. Den Slægt som holder Fred i sit Hjem, sidder i en

uindtagelig Fæstning. Naturlivis er Tiderne vanskelige og alvorlige, men jeg har prøvet noget af hvert i Livet, og er ikke saa ræd af mig. Det er ogsaa en Tid, hvor man lærer ikke at Tænke paa sig selv og sin egen lille Person. Her er en Ro over alle, som den ikke kan gjøre sig noget Begreb om, der ikke har set det. Naar de værste Saar efter Krigen er lægt, vil det det franske Folk staa som Fører for et vældigt Opsving i menneskehedens Civilisation. Ogsaa for Kunsten spaar jeg en ny Tid.

Du spørger mig om mine Arbeider "Natten" gaar saligt frem i Marmor, og min Statue, jo Modellen har jeg nu staaet færdig i Gips, det er vist over et halvt Aar. Men nu har jeg beslut-

tet at lade den støbe, conte que conte. Alle, som har set Statuen finder, at det er et af mine allerbedste Arbeider, jeg tror, det er sandt og saa er jeg bange for at lade den staa i et saa svagt Materiale. I overmorgen henter Bronzestøberen den. Det bliver dyrt, Rudier, som har støbt næsten alt for mig i mange Aar hernede, er dygtig, men ikke billig i Fredstider, saa Du kan tænke - men det faar være det samme. Det Arbeide skal staa, naar jeg hverken staa eller gaar mere i Verden, det fremfor alt. Jeg gad gjerne se Glyptoteket under Din Ledelse, jeg har hørt, den skal være god.

Venlig Hilsen til Dig og Din Hustru og Søskende

Din Hengivne
Stephan Sinding

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Paris
København

Glyptotekets arkiv