Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1887-02-08

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

Julius Løytved

Dokumentindhold

CJ udtrykker meget stor interesse Palmyra og kunne tænke sig at lave en udgravning på stedet. Han stiller adskillige relevante spørgsmål til Løytved.

Transskription

8. - 2. - 87.
Kjære Hr. Consul Løytved.

Det gjør mig ondt, at Udsigterne til at erhverve Sarcophagen ere blevne mindre.
Jeg for mit Vedkommende kan dog ikke risikere at have en stor Skat liggende i Syrien uden at kunne hjemføre den.
Jeg trøster mig imidlertid med, at Eieren næppe af nogen Anden faaer et

saa godt Bud som af mig, og at han snart vil see, at det er nødvendigt at sælge Stykket frit ombord.
Naar De selv troer, at De kan faa Stykket ud, vilde det saa være umuligt at faa Eieren til at levere det i Deres Huus, imod at jeg betalte ham strax, naar jeg telegraphisk havde faaet at vide, at det var afskibet.
Jeg forstaaer ikke, hvorfor der altid er klæbet Papir

over Indskrifter - mon der ikke er nogle Rævestreger derved!?
Findes de to Reliefbuster endnu i Syrien? Det vilde i saa Fald være mig særdeles kjært, om De vilde holde Øje med dem - da Eieren vel engang giver bedre Kjøb, og det jo var godt nok at faae dem til Danmark.
Ere de solgte, var det ogsaa interessant at vide, hvem der havde kjøbt dem, og om den overdrevne Sum virkelig var betalt for dem.

Af Toldtariffen fra Palmyra har jeg Photographi og Afhandling.
Jeg har i denne Tid nogle Værker over Palmyra fra det kgl. Bibliothek og studerer i min Fritid det bedste, jeg kan. Det interesserer mig derfor meget, at De i Marts kommer til Stedet.
Det er jo tvivlsomt, ja mere end tvivlsomt, om mine Ideer nogensinde kunde realiseres; men jeg kan ikke frigjøre mig for den Tanke, at jeg
8 2 7
II
engang selv kunde komme til det Sted.
Jeg vilde da være fristet til at foretage Udgravninger, hvis det lod sig gjøre, og hvis der var Haab om, at de vilde give Udbytte. - Om dette Punct vilde jeg derfor gjerne høre Deres Mening.
Er der nogensinde foretaget virkelige Undersøgelser ved Udgravning i Palmyra?
Er Alting ikke saa gjennemrodet af Araberne, at der ikke er Haab om at finde mere?

Er Egnen saa sikker for Beduiner eller Røvere, at man uden at risikere Noget kan reise eller opholde sig der? Hvilken Aarstid er den bedste for et Ophold ved Palmyra? Har De selv været der ofte, og har De seet, om de Indfødte ødelægge meget fra den ene Gang til den Anden? Saa at sige alle de Sculpturer, jeg ved Deres elskværdige Omsorg har faaet fra Palmyra, synes at tilhøre en enkelt Kategori, nemlig Reliefbuster eller Gravrelieffer af en tarvelig Marmor eller Kalksteen og af

temmelig ringe Kunstværd.
Skjøndt Byen dog har blomstret i flere hundrede Aar, kan man ikke finde nogen Forskjel paa disse Buster, efter hvilken man kan henføre dem til bestemte Aarhundreder.
Dette ligger ogsaa i, at vi ikke veed det nøiagtige Findested.
De har nævnet mig, og jeg har derefter indført det i mit Glyptothek-Catalog, at Gravene, hvorfra Reliefhovederne ere tagne, ere udhuggede i Klippen og lukkede i den frie Forside med en Portalmuur, hvori Indgangen til Gravstedet findes.

i denne Facade er i Reglen paa hver Side af Indgangen en Reliefbuste anbragt paa en lille Consol.
Er De ogsaa vis paa, at dette er rigtigt?
Baade i gamle og nye Beskrivelser har jeg læst om de taarnhøie og taarnformede Grave i Palmyra, og baade i Wood's Værks 1750 og i Cassas': "Voyage pittoresque de la Syrie" finder jeg disse afbillede, og jeg seer deraf, at disse indvendig have været smykkede med utallige af disse Reliefbuster, anbragte paa alle mulige Steder: i Loftet paa Gesimsen og paa selve den Steen, som lukker for

8 2 7
III

Graven.
Var det ikke muligt, at Reliefbusterne i Glyptotheket kunde for en Deel hidrøre fra disse Gravkamres Indre? Uden paa Gravtaarnene er undertiden afbildet en liggende Figur i en Nische med 2 eller flere staaende Figurer bagved sig.
Jeg kunde antage, at de to sidstankomne Figurer snarest havde hørt til en saadan Gruppe. Har De nogen Mening derom? Jeg seer ogsaa af nogle Photogr., jeg kjøbte i London,

at store Ruiner af disse Grave existere endnu, f. Ex. Jamblichos' Grav.
El abelus' Grav.

Men findes der slet ikke bedre Sculptur fra tidligere Tid? eller Sculptur af anden Art??
Af den store Soilegang har jeg gode Photographier, men kan De ikke skaffe nogle fra de store Ruiner af Zenobias Pallads, af Neptuntemplet, af Diocletians Søilebygning? Og allerhelst af Gravene med Reliefbusterne, især hvis der er nogle af den

Slags De har beskrevet. Jeg vilde da for Fragtens Skyld helst have dem sendt uopklæbede.
Takket være Deres Venskab er Glyptotheket nu Hovedstedet for Studiet af Palmyras Sculptur, men jeg seer ogsaa, at det dog er endnu meget ufuldkomment, og jeg vil gjerne søge at bringe Alt sammen, som kan bidrage til at lette Studiet og Forstaaelsen af dette mærkelige Sted.
Jeg vil i Marts og April være i Grækenland med Athen, Hotel des Etrangers som Hovedkvarter. Eventuelle Breve bedes sendt dertil.
Jeg tillader mig at sende Dem et Album med 25 Photogr. af Glyptotheket; det kan maaske interessere Dem at see, hvorledes det tager sig ud.
Min venligste Hilsen tillige med min Hustrus til Deres kjære Frue som til Dem selv.
Deres hengivne
Carl Jacobsen.

See Dem om for os begge i Palmyra!!

Fakta

Brev

Dansk

København
Beirut

Glyptotekets arkiv. Carl Jacobsens kopibøger bd. 2, feb. 1885 - juli 1887.

1887 02 08 20cj 20til 20l c3 b8ytved 20s. 201
1887 02 08 20cj 20til 20l c3 b8ytved 20s. 202
1887 02 08 20cj 20til 20l c3 b8ytved 20s. 203
1887 02 08 20cj 20til 20l c3 b8ytved 20s. 204
1887 02 08 20cj 20til 20l c3 b8ytved 20s. 205
1887 02 08 20cj 20til 20l c3 b8ytved 20s. 206