Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1880-07-04

Modtager

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Meldahl svarer CJ, at han ikke gør noget for at tækkes nogen. Om kommende forhandlinger i kommunalbestyrelsen

Transskription

Fortunen v Klampenborg
d. 4-7-80

Høistærede!
Tak for Brevet; maa jeg dog endelig rette en mulig Misforstaaelse. Jeg foreslaar ikke den og lignende Art af Sager for "at (Jeg) tækkes". Det er aldrig i alle de Aar jeg har arbeidet for Stat Kongehus eller Commune faldet mig et Øieblik ind at gjøre noget af den Grund. Tilgiv at jeg siger det. Jeg bryder mig saa lidt om Andre og tænker saa saare lidt i den Retning naar jeg arbeider - Jeg arbeider kun fordi jeg tror at gavne - og fordi Arbeidet - er mig en Trang en Nødvendighed for at være glad jo selv derpaa tænker jeg ikke thi glad er jeg aldrig

Havde den Tanke jeg ... ikke interesseret mig selv - Ja saa havde Ingen faaet mig ind paa den - og det "at tækkes" vilde i alle Tilfælde have været mig en saa ringe Tak eller Tilfredsstillelse-
Men jeg fatter meget godt at De kunde misforstaaes - ifald De mulig var traadt frem; men min Tanke havde rigtignok været at De havde, ligesom andre Givere, opgivet Dem selv som en Del af det Hele.
Det er ikke for at komme med ny Plagerier - men

kun for at klare et Forhold i hvilket jeg kunde misforstaaes.
Jeg skal søge at træffe Deres Tanke paa Mandag aften og skal sende Dem et Referat og ... af den Deel af Forhandlingerne. Jeg begynder at nære Frygt for at jeg maa træde bort fra den Forhandling; Jeg skylder vistnok mig selv og Kone og Børn at sige "stop". Muligen at flere andre Foretagener - i Udstillingscomiten og i Akademiet ogsaa bør afbrydes.
Det hele Resultat er ikke den

Anstrængelse værd - og det forekommer mig at mit eget Arbeide i sig selv ikke er Offret af de Kræfter værd som det koster mig. Jeg tror at svare som Følelse ... kan istedet ??
Deres hengivne
F. Meldahl.

Fakta

Brev

Dansk

København
København

Ny Carlsberg Glyptotek