Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1879-10-20

Modtager

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Meldahl skriver om sit besøg hos Krieger. Han råder endvidere Carl Jacobsen til at gøre sige gode venner med Rosenørn-Lehn, som han selv sætter stor pris på.

Transskription

Kjære Hr Jacobsen !

Jeg kommer fra Krieger og han mente at om/hvis der i hele Sagen var en vis Art af Forbindelse til Thorvaldsens Museums Bestyrelse, da vilde det vel godt kunne ordne sig. Han vilde gjerne tale med Dem on Sagen og see Legatets Indhold og saa støtte det.
Han mente at den correcte Vei vilde være at De saa skrev til Bestyrelsen og fik skriftlig Svar fra denne og Kunstacademiet. Samtidig med at De saa forelagde selve Lagatet for Communen vedlagt de 2de svar og saa bad Communen om at erhverve Ministeriets Hjælp til at opnaae Kong. Stadfæstelse og ...

Spørgsmaal maatte nu blive om det skulde være Indenrigs eller Cultusministeriet. Jeg synes at det i dette tilfælde ikke er let at afgjøre.
.... der kun til Forholdet til Communen da er det Indenrigsministeriet, men Gavens Art er Cultusministeriet
.
Alt vel overveiet tror jeg det er Indenrigsministeriet der faaer den Art af Sager fra Communen.
Vil De ikke overveie om det ikke vilde være et ... med Rosenørn at ordne den Bestemmelse derhen at De foreslaaer og Bestyrelsen for Galleriet tager Bestemmelse.
Det forekommer mig at denne Form er den smukkeste - og den giver

Dem al Garanti for at Intet kjøbes som De ikke vil bære.
Naar De taler med Rosenørn da nævn dette dog for Baronen. Jeg troer at han vil lægge Vægt paa og let forstaae at De viser et Galanteri.
Jeg holder saa meget af Baronen at jeg gjerne vilde at De ogsaa fik den Interesse og Godhed for Manden som jeg har.
De seer jeg gjør Brug af den Tillid De viser mig ved at tale lige ud om Forholdene. Det er jo muligt at Baronen ikke ønsker den Form jeg her ... Ja da er mine

Med Hilsen Deres meget hengivne
F. Meldahl

Fakta

Brev

Dansk

København

Ferdinand Meldahls brevpapir

København

Ny Carlsberg Glyptotek