Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1884-02-26

Afsender

Julius Løytved

Modtager

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Løytved fortæller om sine rejser rundt i Mellemøsten

Transskription

British Syrian Schools.
Tyrus, 26. Februar 1884.

Min Kjære Herr Jacobsen.
I Haabet om, at De med Deres Fru og Børn befinder Dem vel, tillader jeg mig, da det er nogen Tid siden, jeg havde den Glæde at høre fra Dem, at meddele Dem lidt Nyt fra Syrien.
I de sidste Maaneder haver jeg afvexlende været paa Reiser i det Indre af Syrien, eller opholdt mig her i det gamle Tyrus, hvor vi opfører Bygningerne for vore Skoler; vi ere nu saa vidt, at Murerearbeited vil være fertig i et Par Uger. - Det er ikke uden Besvær at arbeide paa saa afliggende Pladse, Arbeiderne og det meste Material maa bringes fra Beyrout som alt Træarbeid, Teglsteenene, Steenene for Gulverne etc. etc. Tømmeret kommer paa Kameler fra Libanon; jeg tillader mig at indeslutte Photographiet af Planen, hvorledes Bygningerne bliver opførte. - Maatte disse blive til Velsignelse for denne gamle Stad, og være sig til Guds Ære, istædetfor Templerne, som nu ligger i Trümmer.
Af de Reiser, jeg i den senere Tid har gjordt, er en Tour til det Østlige Syrien og Hauran den største og interessanteste, og varede 5 Uger i November og December. - I Korthed tillader jeg mig at meddele Dem lidt om de Egne, jeg besøgte, og hvor kun faa Europæere kommer hen.
Fra Beyrout gik jeg over Sidon her til Tyrus, herfra i østlig Retning over Belad Beshara til Hasbaya paa Mt. Hermon, og videre over Rashaya til Banias (Caesarea Philippus), herfra i S.-Ø. Retning over Kuneitra og besøgte Stæderne i Landskabet Djedus (?) og det vestlige Hauran, og naaede heldig til det interessante, vulcaniske District, El Ledja (Trachonites). Fra Alderdommen her Tilflugtsstædet for Røvere og Flygtninge, der i denne Steenørken, hvor man kun med den største Besværlighed kan komme ind, nu er El Ledja beboet af en vild Arabisk Stamme "Arab el Slud".
Heele El Ledja er en Lavamasse med saa skarpe Kanter, at man kun med den største Forsigtighed kommer frem, især paa Grænsen, hvor Lavastrømmen er stansed. - Jeg besøgte flere Stæder paa Grænsen, alle Ruiner, som Zora, Buss el Harrire o.m.a.
Fra Buss el Harrire gik jeg nordlig ind i selve El Ledja, og besøgte først Byen Harrass, for her at besee Ruinerne af en gammel.
Kristlig Kirke, paa hvis Dørpost er anbragt en græsk og mohamedansk Inskrift, den ælste, mohammedanske Inskrift kjendt. - Waddington har paa sin Reise i Syrien copieret den, men ufuldstændig, det Franske Institut haver opfordret mig til at tage ny Copier og Aftrykke deraf, som jeg ogsaa gjorde.
Fra Harrass gik jeg dybere ind i denne Steen-Masse til Damet el Alias, og derfra østlig over den østlige Grænse af El Ledja til Shauba (Philippopolis Kaiser Philippus el Arab, Jødeby); ved denne By ligger flere Kratere, som har spL)det Lavastrømmene ud i El Ledja, hvoraf Tell Shihan er den største (3.435 Food o. H.).
Nu befinder vi os paa Gjebel (Bjerg) Haurass (Alsamadus), som vel ogsaa hørte til Riget Basan (Eg. 47.18). Shuba og heele det Landskab, jeg nu kom ind i, besøgte jeg for fjerde Gang; Gjebel Haurai er kun beboet af Druser, der til forskjellige Tider haver søgt Tilflugt i dette Skjønne, Afliggende Bjerg, efter en eller anden Oprør paa Libanonen, og senere nedsatte sig der.
Jeg blev paa det hjærteligste modtaget af Sheikene i de Byer, som jeg besøgte, som Schakka, Nimri, Kanavat (Kanatha), Atil, Suida, Aire, Hebran, Kreye og Salchat.
Salchat er den sydligste Stad i Gjebel Haurass. I V. Mos. 3,10 og V. 12,5 forekommer denne By som en dominerende Grænsestad, for os ligger den store Arabiske Ørken, Harras, og Ard es Sarrass, hvori Araberne og Beduinerne hersker, og de store Nomade Stammer bevæger dem hen og her; for os seer man, saa vidt Øiet kan skue, 2 snorlige. Romerske Landeveie, den ene mod Vest til Bosra i Arabien, den anden mod s. 0. til Basra ved den Persiske Havbugt.
For at beskrive de mange storartige og Skjønne Ruiner i Hauran og Gjebel Hauran, som Templer, Theatere, Bade, Kirker etc. etc. vilde kunde opfylde fleere Blade, det mærkeligste er, at næsten Alle disse Bygninger ere opførte af sorte Lavasteen. - Alt er af Steen, selve Dørene og Vinduerne og ofte med de skjønneste Tegninger.
Til Salchat havde jeg stedse det bedste Efteraarsvejr, men nu begyndte det at Regne, saa at jeg med Alvor maatte tænke paa at komme ned til Kysten igjen. og jeg havde da ogsaa næsten Regenveir heele Veien tilbage, so er meget ubehageligt, da der jo ingen egentlige Veie ere. Jordbunden bliver til Mudder, Floderne ere svære at komme igjennem, og dertil bliver man ofte gjennemvaadet, in til Skinnet, og hvilken Herberg haver man efter en saadanne Strabadse at vente: en Hule eller noget lignende; ikke meget bedre.
Fra Salchat maatte jeg derfor gaa vestlig til Bosra, med sine storagtige Ruiner, som under Trajanus blev Arabiens Hovedstad (Nova Trajana Bostra). - Her boede Monken Bahira, der sammensatte Koranen med Mohammed; det er et sørgeligt Blik, man haver for sig, naar man fra det gamle Citadelle seer de mange ubeboede Ruinestæder i Omgivelsen, som Um el Djemal (Beth Gamul Vermi 48,33) o.m.a., som med deres talløse Huuse og større Bygninger rækker op af Jorden som Spøgelser.
Fra Bosra gik Reisen under et frygtelig Regen- og Tordenveir stedse vestligere til den gamle Stad Edrei; jeg havde sendt en af mine Folk forud for at underrette Gouverneuren, som jeg for flere Aar siden havde gjordt Bekjendtskab med i Hasbaya, om min Kommen; han var, da Mørked faldt paa, saa god at ophænge Lamper paa den høieste Punkt af Byen, for at jeg i Afstand kunde finde Vei til Staden, hvor jeg da ogsaa gjennemvaadet og træt ankom Kl. 11 Aften, og fandt en hjærtelig Velkomst hos min Ven.
Edrei, nu Derat, Basans Hovedstad og Kong Og'sæde (?) (IV. Mos.
21,33 ff., V. Mos. 3,1 ff., Ez. 27,6 etc. etc.). - Jeg forsøgte saavel fra Nord som fra Syd at komme ind i Kong Og's underjordiske Stad for at lede om hans ni Alen lange og fire Alen brede Jernseng, men forgjæves. Ved at krybe in in Ingangen mod Nord kom jeg med stor Besværlighed vel et Par hundrede Alen ind i denne underjordiske Labyrindt, men Lyset gik ud paa min Ledsager foran mig, og da jeg spurte om Svovlstikkerne, fik jeg til Svar, de ere med en Dreng ved Udgangen, saa at jeg med al Forsigt maatte krybe tilbage, for at det andet Lys bagved ikke ogsaa skulde gaa ud.
Mod Syd gik det ikke meget bedre, efter at krybe paa alle fire henved hundrede Alen, kom jeg til en Hule med Menneske Skeletter; efter at have raslet lidt blandt disse, som jeg først antog for Skeletter af Dyr, tabte jeg Modet til at lede efter Kong Og og hans Jernseng.
Fra Edrei gik jeg stedse vestligere, over Irbid (Abila) til Ruinerne af det gamle Gadara, Hovedstaden af Deacopolis; hvilken pragtful Beliggenhed havde ikke denne fordum store Stad, som nu er en fulkommen Ruin; ved et af Theaterne, som var aabent mod Nord, havde man paa Tilskuernes Pladse, Udsigten over heele Teberias Søen, med Jolan og Mt Hermon i det fjerne.
Fra Gadara stiger man over tusind Food ned til Floden Yarmuk, hvorved de berømte, gamle Varme-Bade ligger, herfra gaar man langs med Floden i Dalen, Sheriat el Menades, som løber ud i Jordan-Dalen (Ghor), man maa da igjennemYarmuks temlig stærke Strøm, herfra gaar man op til Teberias Søens sydlige Strand, til Tell Semak (Hippos), man følger stedse Søens Breder, og overstrider Jordanfloden, som i den S. V. Ende af Søen flyder ud i Dalen. Man følger stedse Søens Breder, til man kommer til de berømte Varme-Bade ved Teberias, og endelig til Staden Teberias selv, hvor jeg i det Latinske Kloster fandt en venlig Optagelse, og endelig en ordentlig, og anstændig Føde.
Min Tid tillod mig ikke at tage en Hvile-Dag i denne interessante By, og næste Dag gik det igjen videre langs med Søen over Medjdel (Maria Magdalenes Fødebye) til Tell Hum (Kapernaum). - Herfra steg jeg op i Bjergene til den store By Safed. - Fra Safed har man en meget besværlig Bjerg-Reise, til man kommer ned til Kysten, som jeg lykkelig - over Tebnin - overstod, og ankom den første Uge af December lykkelig ti 1 bage ti 1 Tyrus.
Hvormeget skjønt og interessant seer og lærer man ikke paa saadanne Toure, jeg samlede 150 Græske, Romerske og Simitiske Inskrifter, hvoraf 34 af de Græske og Romerske, endnu ikke ere bekjendte, jeg har sendt dem til det Franske Institut, som vill publicere dem. - For min Numismatiske Samling (en af de største, der findes, af Syriske, Colonial og Antonius (?) Mynter), fandt jeg flere skjønne Mynter.
Af Antiquiteter har jeg,foruden en smuk Kop, en Venus i Bronze, og nogle Buster fra Palmyra, intet fundet af Betydning. - Regjeringen haver forbudt at grave, og det er vel endeel Skylden, at intet kommer frem.
Koppen, jeg har, fandt jeg her i Tyrus, den er af Terra Cotta, udvendig heelt omkring med forskjellige Figurer i Relief, jeg troer, det er en heel Bachus Gudstjeneste, den er særdeles skjøn og interessant og i good Behold.
Af Busterne fra Palmyra sender jeg Dem Photographi, jeg har en endnu, ikke paa Photographiet, som N° 2, det er en smuk, lille Samling og goodt vedligeholdende, næsten alle med Palmyriniske Inskrifter .
Alt er ellers rolig her i Landet, og jeg troer, at Bevægelsen i Sudan intet har at betyde for Syrien.
Saa Gud vil, kommer jeg med min Hustru og fire Drenge til Danmark dette Aar. - Min Hustru, som er svagelig, maae til Marienbad, og to eller tre af mine Drenge i en Skole, formodentlig Gütersloh ved Düsseldorf .
Aftrykket af den Babyloniske Inskrift, nogle Sager for det Ethnografiske Museum, en Hyaene, et Par skjønne Gazeller etc. etc. bringer jeg med hjem, ogsaa en Samling af tørrede Planter fra Syrien "classificeret"; jeg antager, den vil interessere vor Botaniske Samling.
Er der noget specielt. De Ønsker, beder jeg at lade mig det vide, jeg skal med Glæde besørge det og bringe det med hjem.
Med mange venlige Hilsner til Dem, Deres Fru og Børn forbliver jeg, min Kjære Herr Jacobsen, med Højagtelse Deres ærbødig hengivne Julius Løytved.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Tyrus
København

Glyptotekets arkiv. Korrespondance vedr. antik kunst, Julius Løytved 1883-1895