1894-05-24

Torsdag Aften
24-5-94

Kjære Helge og Vagn
Først ville vi takke Vor Herre at han har bevaret Eders kjære Moder for Eder og os alle i den farlige Sygdom som i dag for 3 Uger siden begyndte paa Veien her til Strasbourg.
Og saa ville vi bede at Herren fremdeles vil holde sin Haand skjermende over hende saaledes at hun atter maa komme til Kræfter igjen
Naar Du faaer dette Brev har Telegrafen allerede meldt, hvor-

ledes hun siden i Søndags lidt efter lidt er bleven bedre og at der nu i Aften er indtraadt en saa betydelig Bedring at vi have Lov at betragte Faren som overstaaet.
Den skjønne Bøn som Pastor Ussing sagde i Kirken i Søndags er gaaet hurtigere i Opfyldelse end vi havde kunnet vente.

Men i maa ikke tro at Mama snart bliver heelt rask.
Nei det vil vare længe! Inden 5-6 Uger kan der ikke tænkes paa at reise herfra.
Hun maa ikke komme til Hornbæk, men skal blive roligt hjemme.

Hun er endnu saa svag at hun slet ikke kan tænke.
Hun veed saaledes ikke hvem hun er.
Men nu ville vi haabe at Alt vil gaae godt, og takke Gud fordi han lod os beholde hende.
Naar jeg kan komme hjem med Theodora kan jeg ikke sige.
Jeg haaber, hvis det stadig gaaer fremad med Mama at jeg vil kunne være hjemme om en 14 Dages Tid.
Lev nu vel i kjære Drenge. Vær flittige og dygtige i Skolen, det er den Maade i bedst kan vise Eders Taknemmelighed imod Vor Herre paa

Hils Paula, Bedstemoder og Cat, som enhver som I seer og som I troer vil have en Hilsen.
Eders kjærlige Fader
Carl Jacobsen