Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1892-06-29

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

Laurits Tuxen

Dokumentindhold

Carl Jacobsen kommer med et forslag til Tuxen om, hvordan man kunne komponere billedet af kongefamiliens besøg. Han udbeder sig Tuxens uforbeholdne mening.

Transskription

29-6-92

Kjære Hr. Professor Tuxen
Allerførst til Lykke med den smukke Tittel!
Da De ikke kan komme førend senere hen paa Sommeren eller Efteraaret foretrækker jeg at vente hllere end at lade Billedet male af en Anden. Men jeg gaaer da ud fra at De saa heller ikke paatager Dem nye Arbeider førend mit Billede er færdigt.

I Billedets Composition vil jeg gjerne have et Ord med at sige - men De kjender mig tilstrækkeligt til at vide at jeg ikke skal lægge Dem Hindringer i Veien.
Scenen foregaar i Ragnarok salen " i Glyptotheket. Beskueren maa staa i den Dør som fra "Lanternen" fører ind i Ragnarok salen. Baggrunden dannes altsaa af den sydlige Væg, hvis Dør har en Trappe foran sig med 5 Trin.
Trappen flankeres af Caryatiderne og gjennem Døren skimter man Søilerne i Keiserindesalen.

Personerne som alle vare i Spadsere dragt, (Damerne med "bar Figur" og Hatte paa. Kun jeg var i Kjole) vare følgende.

Kongen Dronningen
Keiseren Keiserinden
Prinds af Wales. Alexandra
Cumberland Thyra
Valdemar Pren Maria
Storfyrst Michael Stfinde Xenia
Prinds George Pr Victoria. Maud
Prindsen af Sparta Krpsse Sophia
Prinds Christian (vor Kronprinds ældste Søn)
Prinds Nicholas Prinds Andreas
og Prse Maria af Grækenland
Min Hustru mine 3 Børn Theodora Helge Vagn og Jeg selv i alt 27 Personer
Tage vi Kongens Broder Pr. Wilhelm med som ogsaa var der faae vi 28.

Jeg tænker mig at min Hustru kunde staae i Forgrunden med Børnene om sig eller bag sig og tale med de forreste Herrer altsaa Kongen Keiseren og Prindsen af Wales samt Dronningen
Jeg kunde staae paa Trappens nederste Trin og med en Haandbevægelse vise ned i Salen idet jeg henvender mig til Keiserinden og Prindsesse Alexandra som kunde staae paa Trappens øverste Trin for at gaae ned i Salen. De andre Personer kan De gruppere som De vil.
Har De mere Lyst til at lade min Hustru

II
staa paa Trappen og føre hendes Personer ned i Salen og lade mig staae i Forgrunden med Damerne saa har jeg heller ikke noget imod det.
Jeg havde først tænkt mig Scenen skulde foregaae i Keiserindesalen, men der er næppe Dybde nok, og Ragnaroksalen har den Fordeel at Trappen giver en ... Gruppering, og det ser godt ud at man skimter

Keiserindesalen bagved
Lad mig nu ved Leilighed høre Deres Mening Uforbeholden om De synes om min Plan.

Venligst Hilsen til Deres Frue

Deres hengivne
Carl Jacobsen

Omtalte genstande

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Glyptotekets Arkiv