Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1894-08-10

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

Helge Jacobsen

Dokumentindhold

Om kusken Lars Peters død.

Transskription

Ny Carlsberg
10-8-94

Min kjære Helge
Du kan vist huske doktor Sophus Müllers Børn, som var med til dit Bal i Vinter. De ere nu i Hornbærk med deres Moder. Jeg ville gjerne at Du og dine søskende omgikkes dem. Det er en højst elskelig Familie
s. 2
og børnene ere rigtig søde.
Jeg tror at en af Drengene hedder Svend og en af Pigerne Bodil. Jeg ved ikke hvor de boer men Du er flink nok til at finde dem.
Jeg var i gaar til Middag hos Michelsens på Skodsborg.
Karen og Johanne havde hvide sommerkjoler på
s. 3
også rigtig søde ud.
Du husker jo nok Lars-Peter Kudsken som kjørte til Jernbanen. Den kjønne Lars Peter, som vi kaldte ham! Tænk hvor sørgeligt han blev i Søndags Morges (ramt) af Hjernebetændelse og døde i Tirsdags Morges. Nu sidder hans stakkels Enke alene med 6 små børn; det Æld-
s. 4
ste på Din Alder og det yngste ½ Aar gammelt. Han skal begraves på Søndag.
Jeg sender ham en Krands fra Mama og mig selv. Skal jeg ikke også sende en Krands fra Helge og Vagn?

Hils nu dine Sødskende, Bedstemor og Kat.
Din kjærlige Fader
Carl Jacobsen

Fakta

Brev
København
København

Glyptotekets arkiv. Carl Jacobsens brevarkiv. Breve til Helge og Vagn Jacobsen.