Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1900-03-15

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

Helge Jacobsen

Dokumentindhold

CJ giver Helge formaninger i forbindelse med en dansk stil!

Transskription

Ny Carlsberg
15-3-00

Min kjære Helge
Jeg sender Dig Gsell's Bog, hvor Du foruden Beskrivelsen tillige vil finde Billeder af Pall. Strozzi og Rucellai. Skriv nu den Stiil ordentlig: brug ikke for mange overdrevne lyriske udbrud - det svækker Virkningen. Stilen skal ikke være en simpel Opremsning som en Bädecker, man skal føle at den som skriver gaaer op i
s. 2
sit Stof, men han maa ikke lade sig henrive til Udbrud af personlig Begejstring, derved stiller han sig selv i Forgrunden, og det er ikke ham, men Stoffet, som skal interessere Læseren.
Der er noget pretencieux ved at forlange at Læseren skal bryde sig om hvad man selv føler.
Skriv saa ogsaa omhyggelig Reenskrift ikke denne jadskede Haandskrift, som alene for sig giver Din
s. 3
Stiil en ringere Characteer. Og læs ordentlig correctur paa den, saa at der ikke er de mange Skjødeløshedsfeil, som skjæmmer Alt hvad Du skriver
Det glæder mig at Du havde saa megen Fornøielse af "Figaro" i Søndags - ja det er en Musik som aldrig vil miste sin Skjønhed - den er af samme Art som Praxiteles' Statuer og Rafaels Malerier.
Kjærlig hilsen fra Mama og Papa

P.S. Du skal ikke møde i Kjole til Brylluppet. Den vil ikke klæde Dig!

Fakta

PDF
Brev
København
Birkerød

Glyptotekets arkiv. Carl Jacobsens brevarkiv. Breve til Helge og Vagn Jacobsen.