Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1907-06-11

Afsender

Helge Jacobsen

Dokumentindhold

Helge er utilfreds med, at han ikke får breve fra sine søskende.

Transskription

Nymphenburgerstr 83'
11te Juni 07

Kære Theodora.
Lad dette være mit Fødselsdagsbrev til Dig medbringende alle mine bedste Ønsker for det nye Aar og many happy returns of the day. Hvis Du har lyst til et Photo af mig (lig det som Granny har) skal jeg sende Dig det.

I øvrigt maa jeg sige at I alle ere nogle højst mærkelige Mennesker. Jeg, som maaske mest har taget mig af Paula i Udlandet bliver behandlet paa en saadan Maade at det har virket baade irriterende og stødende. Hverken hun eller I lader mig vide med et Ord hvad hun har i Sinde at gøre nu og naar hun tager til England. Herregud et Par Ord om Paula

og hendes intensions kan ikke tage saa lang Tid. Heller aldrig fik jeg fru J's Brev til Dig og Dit Svar til hende at læse ihvorvel Du ved at det er det som interesserer mig mest. Derfor beder jeg Dig gøre Dit til at jeg faar de Breve. Jeg fortjener ikke den Hensynsløshed fra Eder. I Pintsen var jeg i Wien og Graz c. 14 together.

Den første Juli tager jeg fra München til Wien. Jeg ved endnu ikke hvorlænge jeg bliver der, men send mig din Post (Svar + 2 Breve) til Nymphenburgerst. 83'. Fordi jeg er i Udlandet behøver I ikke at ignorere mig. Lidt Skænd har Du fortjent og vær nu sød at opfylde mit beskedne Ønske.
Med Hilsen til Edgar og Tullerne og Heil Din
heng. Helge!

Fakta

Brev

Dansk

München eller Berlin
København

Carlsberg Arkiv