Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1927-04-25

Afsender

Frederik Poulsen

Modtager

Helge Jacobsen

Dokumentindhold

Frederik Poulsen kommenterer sin afgang som sekretær i Ny Carlsbergfondet.

Transskription

d. 25 April 1927

Kære Direktør Jacobsen!
Tak for Deres venlige Brev fra Paris, som jeg besvarer til København, da jeg jo ikke ved, hvor længe De bliver dernede. Vejret hernede er den rene Sommer, og her vilde være den rene Idyl, hvis ikke Liren steg saa forbandet, uden at samtidig Priserne falder.
Jeg haaber nu, at De helt har forvundet Deres haarde Bronchitis, og at den parisiske Luft har givet Dem nyt Livsmod.
Jeg skal se efter Broncen, men De giver saa faa Holdepunkter (Datering, Højde) at det blandt Katalogets Broncer sikkert vil være svært at finde den Rette. Kvindefigur, siger De. Kan en gammel Kvindekender som De finde det Kendemærke tilstrækkeligt ? Er alle Kvinder ens? Hvor sørgeligt, hvis de alle-

rede midt i Deres fyrrige Ungdom er naaet til det Standpunkt.
Ja nu faar jeg min Afsked, og saa er der ikke Grund til megen Snak. Naar jeg for et Aar siden tilbød at gaa, var det for at skaffe Ingholt en bedre Gage, og jeg har aldrig forvundet Bitterheden over Synet af den hæsblæsende Iver, der udfoldedes for at svare: "Bordet fanger". Det var dumt, jeg blev, men jeg kan forsikre, at det var af Hensyn til den daglige Drift med de mange nære Forbindelser mellem Fond og Glyp. De skal faa at se, at .... ? og Ophøret af det gamle Tillidsforhold vil volde ikke saa faa Vanskeligheder.
Nej, jeg har aldrig prætenderet større Sagkundskaber i moderne Kunst, men altid gerne lært af Dem. Og naar De selv kom og erklærede at De vilde støtte Glob, saa gav jeg Dem min varmeste Tilslutning, fordi han repræsen-
II
terer en Side af moderne Kunst - den klassiske Linie - som jeg forstaar og beundrer. Min egen ...lægger jeg ingen Vægt paa, den er vist daarlig, særlig i Broncen, og det har aldrig vakt nogen Vrede, at den ikke blev købt. Hvad Scharf angaar, drejede det sig om et praktisk Arrangement, som De og Hr Weis altid gav Deres Tilslutning, naar vi talte om det, mens De straks faldt fra, naar De stod over for den ærefrygtindgydende Beckett.
Jeg ønsker ikke at modtage nogen Pengegave, selvom den gives af et saa godt Sind som Deres. Og havde jeg ikke været i den Periode, hvor mine Børn koster mig mest, vilde jeg have taget Indtægtstabet med et Smil. Nu maa det kompenseres, og det kan

ikke ske uden forceret journalistisk Arbejde og uden en Tourné i Folkeuniversitetet. Men maaske har man godt af ligesom i ...gdannen at komme lidet paa gyngende Grund igen. Min Gage ved Glyptoteket + Fond har hidtil udgjort en Trediedel af min aarlige Indtægt. Ved Forfremmelsen til Direktør steg den til lidt over Halvdelen. Men nu er jeg nede paa Trediedelen igen, hvad der er en fortinlig Stimulans til øget Activitet. At det videnskabelige Arbejde lider derunder, er en Sag for sig, men det bliver en Sag mellem det gamle Carlsbergfond og mig.
Jeg nærer overfor Dem ikke fjerneste Bitterhed, selvom jeg tror, at vi to gode Venner kunde have fundet hinanden i Forstaaelse, hvis man vilde have overladet os at ordne Sagen. De har altid fremhævet, at jeg ikke var ubeskeden, og det skulde det have mig været en Ære at bekræfte i Handling. Men det er Fantasier, og Kuren en Realitet.
Med venlig Hilsen

Deres hengivne
Frederik Poulsen

Fakta

Brev

Dansk

København

Glyptotekets brevpapir

København

Ny Carlsbergfondets arkiv; journal 324