Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1913-07-27

Afsender

Rudolph Tegner

Modtager

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Tegner håber, at CJ er tilfreds med de ændringer han har foretaget på gruppen 'Jordbundet'. Han inviterer CJ til at komme og se den en formiddag inden kl. 12, da lyset er bedst på det tidspunkt.

Transskription

Hellerup. den 27. Juli. 1913.

Kære Hr. Directør
Carl Jacobsen

Da jeg nu har foretaget de ændringer, De ønskede paa "Jordbundet", haaber jeg, at disse maa være til Deres Tilfredshed! især vilde det glæde mig, om De vilde tage den i Øjesyn om Formiddagen inden klokken 12, da dette Lys, forekommer det mig, er særlig smukt. - Idet jeg takker Dem

for Deres store Interesse for denne gruppe, og for den smukke Plads, den har faeet, beder jeg Dem sige mig, om den af Dem tidligere nævnte Sum 10,000. Kr. maa være Prisen.

Deres ærbødig hengivne
Rudolph Tegner.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Glyptotekets Arkiv