Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1901-06-02

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

Hack Kampmann

Dokumentindhold

Carl Jacobsen har gjort sig nogle tanker om rumindelinger, som han gerne vil diskutere mundtligt med Kampmann

Transskription

2-6-1

Kjære Kampmann

Det var meget kjedeligt at De var herovre i Pintsen uden at jeg vidste af det.
Der var to vigtige Spørgsmaal, som jeg skulde have talt med Dem om

1) Dubois Monument
Dubois har sendt mig Tegningen af Monumentet i N.... og gjort mig flere Spørgsmaal, som jeg daarligt kan besvare uden efter Samtale med Dem paa Stedet i Dubois Salen

Han overlader det Hele til Mig, og vil ikke selv tage nogen Bestemmelse.
Siig mig naar De kommer hertil igjen.

2) Glyptoteksplanen.
Det staar nu klart for mig at vi ogsaa maa dele de to store Sale paa hver Side af "Mausolæet"
Jeg tænker mig at gjøre en mindre "Forsal", eller "Afdeling" ved hver Ende af begge Salene
[her en skitse)

altsaa noget lignende som i Galleria delle Statue i Vaticanet, hvor Enden af Galleriet er udskilt til en Bustesal.
Deels er det nødvendigt at have flere Rum til Græske Buster end de som allerede ere bestemte, deels behøve vi Plads til de mindre Statuer og til Statuetter som ikke ville komme til Deres Ret imellem de store Statuer.
Deels vil vi i disse Afdelinger kunne anbringe enkelte udsøgte Statuer, som gjerne skulle fremhæves.

Denne Disposition af Rummene ville muligvis medføre en Modification af Stueetagens Rum og dermed tilsvarende Forandringer i grunden.
_
Men derom maa vi helst tale mundtlig.
Haaber snart at see Dem

Deres hengivne
Carl Jacobsen

De to Sale mod Nord den ægyptiske og den seent romerske maa ogsaa deles.
Dette kan dog maaske gjøres med spanske Vægge, uden at indvirke paa Localerne og Grunden nedenunder
J

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Glyptotekets arkiv