Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1890-04-24

Afsender

Julius Løytved

Modtager

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Ejeren af den siddende figur af Apollon, som Løytved har budt 1000 fr. for, nu forlanger 3000 fr. Løytved oplyser at han forlader Constantinopel og rejser tilbage til Syrien, efter en tur gennem Europa.

Transskription

Constantinopel 24 April 1890.
Hotel Impérial.

Min Kjære Herr Jacobsen.
Undskyld naar jeg i Gaar i al Hast tilskrev Dem og sende Photographiet af den sid[d]ende Figur fra Cyzicus (Appolo ?) Eieren forlanger 3.000 fr. - som De vil errindre, skrev jeg Dem, at jeg havde budt 1000 fr. derfor, jeg afventer Deres Bestemmelse per Telegram.
Deres Telegram med Tilladelse at kjøbe Busten for £ 100 modtog jeg i morges, og afhentede Stykket strax, af Frygt for, det vilde komme i andre Hænder; jeg troer De vil

være rigtig tilfreds med det, da det er et smukt Stykke. - Eieren veed ikke bestemt, hvorfra det kommer, men uden Tvivl er det fra Ismid (Nicomedia) eller fra Cyzicus - og Marmoret fra Paros. - Er det ikke en Germanicus ? Professor Virchow, som i Gaar kom tilbage fra Udgravningerne i Troja, og den herværende tydske Ambassadør von Badowitch har netop besøgt mig og finder Stykket meget smukt og interessandt - De vil errindre det er overnaturligt Størrelse. - Det skal glæde mig at høre Deres Mening, naar det kommer hjem.
Jeg sender Photographie af Stykket i Adrianopel; maaske vil De selv forsøge at komme Overens med Herr A. D. Kyriazi, naar der er hengaaet nogen Tid.

Jeg forlader nu ganske Bestemt Constantinopel, Mitte næste Uge, og bliver et Par Dage i Wien og Berlin; besøger da mine Børn i Gütersloh og reiser over Sweitz, Florentz, Rom og Neapel og Egypten tilbage til Syrien. - Hjem kommer jeg neppe.
Jeg skal meddele Dem min Afreise.
Nu mange hjærtelige Hilsner til Dem og Fru Jacobsen.
Deres Ærbødige og hengivne
Julius Løytved.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Konstantinopel
København

Glyptotekets arkiv. Korrespondance vedr. antik kunst, Julius Løytved 1883-1895