Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1887-07-18

Afsender

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

CJ foreslår Meldahl at bytte Akademiets buste af B.S. Ingemann lavet af H.E. Freund med sin afstøbning af Gallergruppen fra Villa Ludovisi. Han har forsøgt at lave en lille samling af Freunds arbejder, da han mener, at Freund har international kvalitet.

Transskription

Hr. Etatsraad Meldahl
Vil De ikke overtænke om der ikke var Anledning til at gjøre et nyt Mageskifte, enten i Form af Eiendomsskifte eller i Form af Laan ligesom sidst. Nemlig Freunds Marmorbuste af Ingemann som eies af Academiet imod Gibsafstøbningen af Gallergruppen fra Villa Ludovisi som eies af mig og nu staar i

Glyptotheket.
Denne har kostet 1200 fr dertil Pakning (dyr) 137 fr og Transport altsaa sikkert mere end Busten i Pengeværd
At Gallergruppen ønskes i Academiet veed jeg og behøver jo heller ikke at bevises.
Freunds Buste har jo i Virkeligheden ikke noget at gjøre i Academiets Samling. Den er kun bleven testamenteret dertil fordi der ikke var noget bedre Sted

Den har aldrig engang været modtaget af Academiet, som vel derfor ikke vil savne den.
I Glyptotheket har jeg søgt at samle hvad der kan hæve vor Kunst ved Siden af Udlandets og der er Freund een af de faa som kan repræsenteres og jeg har da ogsaa samlet det bedste af ham for at han saavidt mulig kan komme til sin Ret Ragnarokfrise, Thor,

Odin Jensen Buste en Række Relieffer o.s.v.
Sagen er en ringe Ting men jeg seer ikke rettere end at begge Parter kunne staae sig ved skiftet.
Deres ærbødige
Carl Jacobsen

Ny Carlsberg
18-7-87

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København
Hermann Ernst Freund
Bernhard Severin Ingemann
Christian Albrecht Jensen

CJ kopibog i NCG