Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1930-07-10

Afsender

Helge Jacobsen

Modtager

Frederik Poulsen

Dokumentindhold

Mere om sekretærposten i NCF. HJ anklager FP for ikke, at have beklaget sine udtalelser og, at han ovenikøbet fremturer.

Transskription

10de Juli i 30.

Kjære Dr Poulsen
Tak for Deres Brev af 8de ds. hvor det ligner sin Author I Stedet for graciøst at beklage nogle ret fornærmelige Udtalelser i forrige Brev, skal jeg maatte indrømme at De havde Grund til at være nervøs; selvfølgelig Afgørelsen af Sekretærspørgsmaalet var jo meget spændende og kunde jo nok gjøre een nervøs, men derfor behøver man jo ikke skrive som De gjorde. Alene at nævne T. U. som Emne er fornærmende for mig ialfald al den Stund, at han var den sidste jeg kunde tænke paa, vidende hvor skarpt de 2 Herrer staar overfor hinanden; hvorfor saa paadutte een slette Motiver ? Valget var aldrig faldet på en krakiler, da jeg selv er meget fredsommelig anlagt og netop værdsætter ...remiske Medarbejdere indenfor Glyp og N.C.F.

Men hele Spørgsmaalet om Sekretærposten ved N.C.F. tænker jeg at tage op til Diskussion ved et af de næste Møder, idet jeg som Form. for Glyp. meget kunde ønske at Direktøren (Dem) fik sin egen Sekretærhjælp, over hvem De kunde have Myndighed. Glyps (Rump, Kaper, Dahl) Bestyrelsen har jo maalbevidst arbejdet paa Glyp. Selvstændiggørelse og har finansielt ogsaa opnaaet hvad d'Herrer kunde ønske; hvorfor saa ikke ogsaa administrativt sørge for at blive selvstændigt ? Dette med at De ikke er blevet underrettet er virkeligt for meget forlangt. De vidste at jeg kom hjem 1ste Juli; de vidste, vigtige Begivenheder var paa Trappen saa vigtige, at De endog mener at de var vigtigst for Dem, og dog rejser De lige for Næsen af mig; den vigtige Sag var skam ikke egnet til Drøftelse pr. Telefon. Naa, nu kommer De jo snart ind og glæder mig til at se og tale med Dem om min Plan
Servus Deres HJ.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
Hornbæk

Ny Carlsbergfondets arkiv, Helge Jacobsens kopibog