1886-12-20

Le Portel près de Boulogne s. mer d: 20/12 1886

Kjære Hr. og Fru Jacobsen!
Vi nærme os jo nu den Tid af Aaret, hvor man gjerne vil mindes Alle sine gode Venner, og hvor man tager Anledning til at sige dem, hvormegen Pris, man sætter paa deres Venskab.
Jeg er gjennem mit Ægteskab kommen ind i en Kreds, hvor man er mere tilbøjelig til at give sine Følelser Ord, end det er almindeligt i de hjemlige Forhold.
Det har sine gode Sider, det bringer mere Varme i det daglige Samvær, og selv en Istap som jeg, begynder at tø op. Min lille Hustru siger ganske vist at det er ikke sandt, jeg er igen Isklump,

men det er hun selv Skyld i.
Som De ville se, ere vi endnu i vor Sommerlejlighed, et lille Hus lige paa Brinken ud mod Havet. De forfærdelige Storme, som i de senere Tider have hjemsøgt disse Kyster, faae vi lige fra første Haand. Havfraaden pidsker paa Ruderne, og Huset knager under Stormens Tag, men indenfor have vi det lunt og godt sammen, og jeg kunde ikke forlange noget bedre accompagnement til mit Arbejde. Man kommer Livet paa nært Hold, ved saaledes at leve en større Del af Aaret blandt Mennesker, som lever af og paa Havet. Det gaar altid paa Livet løs, og for faae Dage siden stadfæstede dette sig paa en sørgelig Maade. Ved en pludseligt opkommende Storm forulykkede nemlig en af

Baadene, hvorved 8 Mand omkom, mendens kun én bjergede sig iland ved at surre sig til en Aare. Vi bleve gjort opmærksomme paa Ulykken ved at en Kvinde passerede Huset med udbredte Arme og i den vildeste Fortvivelse - hun havde med ét Slag mistet sin Mand og to Sønner! En af mine Modeller, saa at sige Hovedfiguren i mit Billede, druknede ved samme Lejlighed; det giver en ejendommelig mørk Baggrund til Arbejdet.
En ældre Kone, Søster til den Afdøde, kom op paa mit Atelier, da jeg havde lovet at gjøre et Portrait til Familien som en Erindring; hun havde nær kastet sig igjennem Lærredet for at omfavne den kjære Broder!
De første Dage i Januar flytte vi til Paris paany, ikke uden en vis Beklagelse ved at forlade Stedet. Jeg tænker ofte paa

at det jo især var blandt Fiskerne at Christus valgte sin[e] Apostle; man vilde vanskeligt finde bedre Typer til bibelske Emner, end blandt denne kraftige primitive Race.
Til Slutning maa jeg ønske Dem, at De maa tilbringe en glad og fornøjelig Jul sammen med deres Børn, at De Alle maa være raske, og at det nye Aar maa bringe Dem al mulig Glæde og Lykke!
Hils de gode Venner, og værer selv paa det venligste hilsede fra min Hustru og
Deres hengivne
L. Tuxen