Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1903-12-04

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

Rudolph Tegner

Dokumentindhold

CJ bedømmer Tegners statue af Ødipus og råder ham til at beskæftige sig med portrætkunst. Hans store allegoriske grupper er ikke vellykkede.

Transskription

Ny Carlsberg
4-12-3

Kjære Hr. Tegner
Ja hvad nu!

For det Første maa De ikke Tabe Modet. Ved at vælge Kunsten og ganske vsærligt Billedhuggerkunsten har De valgt at som H.C. Andersen kalder "Ærens Tornevei".
De maa derfor være forberedt paa at Torne stikker.
De føler Dem skuffet og kalder det " fortvivlede Forhold".
Endnu skal De ikke fortvivle. Det er en god Trøst i store Sager at tænke paa at Andre have det meget værre, saa at man dog selv er naadig sluppet.
Jeg taler her af nyelig Erfaring. Min Hustrus Død vilde jeg have tænkt mig som en Sorg større end hvad jeg kunde bære - jeg lever alligevel, og takker Gud for hvad han har givet mig.
Mange miste deres Ægtefælle: det er ikke værre for mig end for saa mangen Anden. Og nu De!

Hvor mange Kunstnere se ikke deres Livs Arbeider staa hensatte i Atelieret, ventende Aar ud Aar ind paa den Kjøber som ikke kommer. Ja det er vanskeligt, nedbrydende, fortvivlende. Men De har dog fremfor de fleste af Deres Lidelsesfæller det forud, at De ikke ved siden af Skuffelsens sjælelige Sorg har Udsigten til at dø af Sult derved, og saa har De - det er min ærlige Mening - mere Talent end de fleste af Deres Fæller her i Landet. De har dermed en Tilfredsstillelse, en indre Lykke, som maa være tilstrækkelig til at hindre Dem fra at hengive Dem til Modløshed.
De skal have Haab om at kunne slaae igjennem.
Dette var hvad jeg nærmest vilde sige Dem til Beroligelse, til Opmuntring, [og] Opstramning.
"Men hvad nu" siger De.

Nu kommer man og afbryder mig. Jeg skal besvare dette Spørgsmaal i et næste Brev

Deres hengivne
Carl Jacobsen

4-12-3 Aften

Fortsættelse,
Kjære Hr Tegner
Naar De beklager Dem over at Deres Arbeide ikke "komme i Materiale", saa maae vi først undersøge om Feilen ikke skulde ligge hos Dem selv.
De har sat mig i en piinagtig Stilling ved at gjøre mig Spørgsmaal; thi enten maa jeg give Dem en Sludder for en Sladder, hvilket hverken er værdigt for Dem eller mig, eller ogsaa maa jeg sige min Mening, hvilket jeg nødigt gjør - for ikke at støde Dem.
Jeg mener nemlig at Feilen ligger hos Dem og udelukkende hos Dem. De har faaet et smukt Pund som en Himlens Gave, og De skal have den Roes, at De ikke som Manden i Biblen svøber det i et Klæde, men at De bruger det ihærdigt - - - men - - - De bruger det ikke rigtigt.

Deres store Grupper ere uforstaaelige Allegorier, men [?] hvilende paa uklare Tanker, som ingen Mennesker bryder sig om. De kan ikke med Rette bebreide Deres Medborgere at de lade dem staae. Dertil er de af saa store Dimensioner

at de ikke kan finde Plads i Haverne.
Dette har jeg, og vistnok ogsaa Andre, sagt Dem før. Det blev ogsaa nylig omtalt i Pressen. Det var derfor et glædeligt Fremskridt at De nu valgte et bestemt Sujet. Men har - De maa tilgive mig at jeg svarer Dem ærligt -har De ikke været heelt heldig. Det er mit Princip ikke at bedømme et Kunstværk efter dets Feil men efter dets Fortrin.
Derfor glæder jeg mig ogsaa over den Dygtighed, der paa flere Steder er lagt for Dagen og over alle de Skjønheder som jeg seer i Gruppen; men Manglerne ere dog saa iøinefaldende, at jeg med Sorg maa erkjende at de skjæmme Kunstværket saameget, at jeg finder det høist naturligt, at Albertinas Bestyrelse ikke kunde anskaffe det.
Jeg lægger mindre, men dog nogen, Vægt paa, at Bagsiden slet ikke er udført, og at det tynde Draperi, som indhyller Oidipos' venstre Been, slet ikke føles over det nøgne, men ligger som Striber over Benet.
Derimod lægger Bestyrelsen og jeg Vægt paa, at der er saa iøienfaldende Feil i Modeleringen af det Nøgne og i Sammenhængen af Legemet at Kunstværket alene af den Grund ikke kan accepteres.

Øidipos høire Been hænger absolut ikke rigtig sammen med Overkroppen, Muskulaturen paa Brystet er ogsaa sikkert feil. Det maa være meget feil, naar jeg, som ikke har studeret Anatomi, stødes deraf.
Men saa er der Hovedet! Det er jo dog ikke menneskelig Form!
Det er Effekt, men Effekt med unaturlige Midler. Det har man ikke Lov til. Vi Danske see ikke velvilligt paa Effekt; den danske Kunstner [?], som lige overfor os vil benytte Effekten, maa være yderst varsom; ellers opnaar han det modsatte af hvad han tilsigter; han frastøder i stedet for at behage.

Det var det andet Capitel af min lange Svarskrivelse


Tredie Capitel

"Hvad nu"?
Skal jeg give Dem et Raad saa maa det være dette.
Udstil Deres Gruppe, saaledes at Alle se den. Saa vil De faa at vide hvad Kyndigere end Albertina Bestyrelsens Medlemmer dømme om den.
De vil da kunne selv bedømme om De vil abandonere den eller om De vil gjennemarbeide den paany.
Og hvis De tænker paa at gjøre nye Arbeider, saa raader jeg Dem til at vælge bestemte Sujetter og ikke Phantasier eller Allegorier.

Deres Evner ligge i at modellere og ikke i at philosophere.

Hiig ikke efter Originalitet. De er original nok uden at De behøver at hige derefter.
Endelig ligger der et smukt Feldt aaben for Dem:
Portrætbusten.
Vi trænge til Portrait billedhuggere herhjemme.
Alene ved at dyrke den Opgave vil De kunne have megen tilfredstillende Beskjæftigelse.
Hvis nu mit lange Svar har stødt Dem, saa maa De erindre, at det ikke er med min god Villie

at jeg har skrevet.
Det er Dem som har spurgt; og jeg har da meent at handle rettest i at sige hvad jeg mente.
Med hjertelig Hilsen
Deres hengivne
Carl Jacobsen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
Hellerup

Glyptotekets Arkiv