Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1912-11-30

Afsender

Frederik Poulsen

Modtager

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Om indkøb af et relief i München.

Transskription

München, Lørdag Aften den 30 Nov. 1912

Hr. Direktør, Dr. Carl Jacobsen!
Forretningen er klaret og Relieffet købt! Jeg ankom hertil Kl. 11,05 i Formiddags, Kl. 11½ kom Prof. Wolters til mig, og vi drog straks ud i den "schäbige" Gæstgivergaard, hvor Grækeren boede. Efter 1½ times Prutten lykkedes det at erhverve Relieffet for 20,400 Mark (= 25,000 Frks.). Jeg vilde gerne have presset ham yderligere de 400 Mk. ned, men det lykkedes ikke. Men hans Tilbud lød jo paa 25,000 Mark, og Wolters mente, efter sine Erfaringer med samme Græker, at der først vilde blive tale om et Afslag paa 10 Procent, altsaa 2500 Mk. Han var derfor forbauset over Resultatet, der nærmest skyldtes Grækerens Ulyst til at drage videre til Paris, og erklærede Købet for billigt. For at undgaa Gentagelse af Snyderiet i Paris, gik jeg straks til Expeditøren Francesco Parisi i Schwanthalerstr. 9, der ogsaa tidligere har besørget Ting til Glyptotheket, og han paatog sig at hente Relieffet straks i Eftermiddag, og sende mig besked pr. Telefon til Hotellet, naar det var i hans Besiddelse. Jeg venter denne Besked i Løbet af Aftenen. Ogsaa prof. Wolters mente at turde garantere, at Grækeren vilde holde sit Ord. Som Pant overrakte Grækeren - Kondekas hedder han - mig alle Fotografier af Relieffet og tillod, at det bortførtes i Dag, da Wolters garanterede ham Pengene.
Med Hensyn til disse vilde jeg bede om, at Ansøgningen paa Summen: 20,400 Mark bliver afsendt snarest, helst paa Mandag, til Kgl. Filialbank, Promenadestrasse 1, München, til Indsættelse paa Prof Wolters Konto: Conto 9592. Prof. Wolters vil da blive
s. 2
"benachrichtigt" fra Banken, vil hæve og udbetale Summen til Grækeren og vil fremsende os baade Grækerens og sin Kvittering. Grækereen vil nemlig snarest tilbage til sit Land, han taler kun Græsk og føler sig ensom og forladt her. Han bad saa mindeligt om at faa Pengene hurtigt, og Wolters og jeg lovede at gøre vort dertil.
Relieffet selv, af hvilket jeg fremsender et Fotografi, er, skønt sønderbrudt i tre Dele, "lückenlos erhalten" og over middelhøit, omend ikke lige godt i alle Enkeltheder. Mindst heldig er den unge Efeb t.v., til hvis Ære Relieffet er lavet; at han er død ugift, viser en lille, bitte Lutrophoros midt i Frontonen, en ret singulær Fremstilling. Hans Proportioner er ikke gode, derimod er Hovedet fortræffeligt, med begyndende Portrætinteresse x). Hans Kappes glatte Flader er bevidst "Vereinfachung" og har Paralleler i den Tid, Værket tilhører, ca. 350. Yndig er Stemningen: hvorledes den siddende her omklamrer hans Haand og Faderen kærtegnende lægger sin Haand paa den døde Ynglings Skulder. Det er i "sentimento" mere end i Formen, at dette Relief har sin Styrke. Og dog er den siddende Kvinde skøn, saa man tør vove Sammenligningen med Archestrate i Leiden. Fotografiet er meget ugunstigt optaget, fra oven nedad, og Opstillingen paa Gulvet i Grækerens Værelsevar ogsaa slet. Men naar det stilles højt, far Skikkelserne bedre Forhold, og Kvindens rene og ædle Profil kommer da til sin Ret. Paa Listen over Hovederne staar Navnene, den unge mands: Hippon, Agonippos' Søn, fra Piræus, og Moderens: Philostrate, i IV Aarh's Skrift.- Alt i alt tror jeg at kunne lykønske Glyptotheket og Direktøren til denne Erhvervelse - Med venlig Hilsen og paa Gensyn Tirsdag! Deres ærbødige Frederik Poulsen
x) En Blanding af Hermestypen og noget individuelt i Pande og læber

Fakta

PDF
Brev
München
København

NCF arkiv, journal 531

2615